Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Du har helt ret i, at det er almindeligt, at man indimellem tænker på døden, men du har også ret i, at tanker om døden ikke skal fylde så meget, at man helt glemmer at leve livet. Derfor er det godt, at du har skrevet herind, og jeg håber meget, at mit svar måske kan give dig nogle ideer, så de dårlige tanker ikke fortsætter med at fylde så meget.
Er der mon sket noget særligt, der har sat dine tanker i gang? Måske har du oplevet, at nogle omkring dig har mistet nogen, de havde kær? Eller måske har du hørt om sygdom – enten hos nogen, du kender eller måske i fjernsynet?
Du fortæller du lige er fyldt 14 år. Når man er teenager sker der rigtig meget med en både fysisk og psykisk. Langsomt begynder man at udvikles fra barn til ung, og det medfører også at man begynder at tænke mere over livet. Det er helt normalt og noget langt de fleste unge oplever. Men selvom det er normalt, kan det være rigtig hårdt, når tankerne fortsætter i længere tid.
En god ide er altid, at man fortæller andre, hvordan man har det, og hvilke tanker der fylder. Man behøver ikke sige det til alle og enhver, men måske har du en god veninde eller ven, som du kan tale med? Det kan også være, at det kunne være rigtig rart at snakke med en, der er ældre end dig? Måske dine forældre, en lærer eller måske har du nogle bedsteforældre, som du kunne tale med?
Indimellem er vi mennesker lidt dårlige til at tale om det, som vi er allermest bange for – og det er rigtig fjollet, for det gør bare, at vi går og bliver endnu mere bange for fx døden. Selve døden ved vi ikke så meget om, og det skal vi lære at acceptere. Det er med andre ord os selv, der skal skabe en mening med døden og netop derfor kan den være lige det, som vi gerne vil have den til at være.
Nogen mennesker kan godt lide forestillingen om, at der er liv efter døden. Det kan virke beroligende at tro, at der venter os noget andet efter livet. Andre vil hellere bruge tiden på at få det bedste ud af livet nu og her.
Ligegyldigt hvad vi håber eller tror på, kan det være fantastisk rart at snakke med andre om deres forestillinger.
En ide kunne også være at prøve at tegne ”Døden” – hvordan ser han/hun ud? Måske behøver ”Døden” slet ikke være noget dårligt? Måske er døden faktisk en rar gammel dame eller noget helt andet? Hvem ved… det er kun vores egen fantasi, der sætter grænser.
Du fortæller også, at du er kristen, og det er rigtig fint, at du måske kan finde nogle svar i din religion, for det er netop det, som religionen – ligegyldig hvilken religion, man har – kan. Den kan med andre ord hjælpe én med at finde mening i noget, der kan virke meget meningsløs, fx det med, at vi engang skal dø. Hvis du har mod på det, kunne du jo prøve at snakke med en præst? Det kan være, at du har nogle spørgsmål på hjerte, som I kunne tale sammen om?
Jo mere vi taler om det, der er svært og fylder, jo lettere bliver det at “glemme”. Ikke forstået på den måde, at tankerne helt skal forsvinde, for de er jo en del af livet, men de må ikke overtage så meget, at de ”stjæler” vores liv.
Nogen kan fx godt lide at forestille sig livet som en rutsjebane, hvor man ikke kender ”banen”, før turen er forbi. Livet er derfor fyldt med overraskelser – både gode og indimellem også dårlige – og inden vi finder meningen med livet, skal vi ofte have prøvet rigtig meget, men undervejs kan vi gøre os en masse forestillinger.
Det vigtigste er måske ikke at finde ét endeligt svar, men at huske at blive ved med at undre sig og så være taknemmelige for, at vi trods alt får lov til at opleve livet.
Jeg ved ikke, om mit svar har sat gang i nogle tanker hos dig? Forhåbentlig kan du stille og roligt lære at tale om det, der fylder hos dig, så du ikke skal gå alene med de svære tanker – for så kommer de bare til at fylde endnu mere.
Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 1116111. Her sidder der altid rådgivere parat, der ikke er bange for at tale om livet – og døden.
De varmeste hilsner
BørneTelefonen
