Kære pige på 12
At være bange for døden er en helt naturlig del af det at være menneske - vi skal alle herfra en dag. Og det kan være en uoverskuelig tanke at tænke på alene.
Men det lyder til, at det fylder meget hos dig. Og jeg fornemmer i dit brev, at du gerne vil have det til at blive anderledes?
Du skriver, at du har forsøgt at sige det til din far og mor, men at de tror, at det er fordi, at du er ensom. Så det lyder ikke som om, at du er blevet mødt og forstået af dine forældre. Giver det mening?
Døden er et stort emne at snakke om, men det er lige netop snakken, der er vigtig. Den kan også være spændende. De fleste mennesker tror på, at der sker noget godt efter døden. På den måde, kan det måske være nemmere at leve med tanken om døden.
Måske kan du prøve, at spørge din far og mor - eller bare den ene af dem - om I ikke kan tage en snak om, hvad du går og er bange for? I kan måske sammen lave en plan for, hvad du kan gøre, når tankerne bliver for meget, du bliver ked af det og har svært ved at sove. I kan måske lade jer inspirere, af vores tema inde på hjemmesiden. Her kan man også lave sin egen plan for, hvad man gør, når man bliver utryg: https://bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst
Det kan også være, at du kunne tage en snak med en sød lærer om det? Der er mange børn på din alder, der bliver bange for døden ligesom dig. Måske er der andre i din klasse, som også kender til det? Det kan måske hjælpe at tale med andre om det, så man ikke føler sig alene. Nogle gange hjælper det også, at få nogle forklaringer på de ting, som man er bange for.
At snakke om det kan være én løsning. Hvis nu det ikke hjælper på tankemylderet om aftenen, så kunne du måske undersøge sammen med din mor, hvad der er af søvnteknikker. Der er mange, der har svært ved at falde i søvn, fordi de ikke kan stoppe deres tanker. Nogle bruger mindfullness eller meditation lige inden sengetid. Måske du og din mor kunne undersøge det sammen?
Uanset hvad, så er det vigtigt, at du prøver at snakke med dine forældre igen. For du skal ikke ligge og være så bange, at du græder og ikke kan sove. Sådan må det ikke være.
Du kunne jo vise dine forældre det brev, du har skrevet til os og det svar du har fået? Det kunne måske være en god måde at få startet samtalen.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen