Kære pige.
Tak for dit brev.
Sikke en væmmelig oplevelse du og dine veninder har været udsat for, sådan at møde en blotter. Helt forståeligt, hvis denne ubehagelige oplevelse fylder og derfor rigtig flot du har valgt at skrive til brevkassen. Jeg vil prøve at komme med nogle forslag til hvordan du kan få hjælp, så du igen kan blive mere tryg.
Har du mon talt med dine veninder, om det der skete dengang? Det kan ofte hjælpe, at tale om det ubehagelige som man har været udsat for, igen og igen, ikke mindst sammen med dem, der står en nær .
Hvor lyder det godt, at din mor prøver at hjælpe dig, ved for eksempel at komme tidligt hjem fra arbejde, men det er da ikke rart, at hun har været nede med stress. Du skal vide, at når man går ned med stress, så kan det skyldes en masse forskellige ting. Det er altid de voksnes ansvar, at få det godt igen, nogen gange med hjælp fra andre voksne.
Du fortæller, at da du var mindre ville du ikke gå alene på dit værelse, og du kan stadigvæk ikke lide at sove hos andre. Det tror jeg kan skyldes forskellige ting, og det er slet ikke spor unormalt. Nogle børn har brug for mere tryghed end andre, og kan bare bedst lide at være hjemme hos deres familie. Jeg ved fra Børnetelefonen, at mange børn er utrygge ved at være alene hjemme, og nogle børn bekymrer sig om, at der er fremmede i deres hjem, når de går hjem fra skole. Heldigvis sker det uhyre sjældent, at der er fremmede i ens hjem! Nogen gange har man brug for lidt hjælp udefra, så man kan lære at være tryg, og derfor kan det være en god ide at foreslå din mor at I sammen går en tur til lægen, som vil kunne henvise dig/jer videre. Det kunne for eksempel være til en psykolog, som kan give råd til hvordan du igen bliver tryg, og jeg ved også der findes forskellige børnegrupper man kan komme i, hvor man sammen med en voksen taler om hvordan man har det og får nogle råd til hvordan det kan blive bedre, hvad tænker du om det?
Når man så også, som du fortæller har oplevet at se en blotter, så er det forståeligt, du kan synes det er svært at være alene. Ligesom du kan tale med dine veninder og din mor, kan en psykolog også være god at få talt med, da psykologen kan hjælpe dig med at få sat ord på den ubehagelige oplevelse og hjælpe dig til at genfinde trygheden.
Jeg læser i dit brev, at du faktisk i 2 år er gået hjem alene fra fritidshjemmet, er det rigtigt forstået? Jeg er nysgerrig på, hvilke løsning du har fundet på, tager du veninder med hjem? Grunden til jeg spørger, er fordi du måske har fundet på en løsning som du er tryg og glad for? Hvis det er tilfældet kan du jo fortsætte med dette, så skal det nok komme med tiden, at du selv kan tage turen. Hvis du synes det er irriterende at du ikke er tryg ved det nu, er det godt at få noget hjælp, så du kan få øvet dig i det.
Jeg er ikke sikker på, om din mor kender til, hvordan du har det lige nu? Hvad du går med af tanker og følelser? Hvad tænker du om, at tage en snak med hende, du kunne eventuelt vise hende dit brev og mit svar, hvis du synes det er svært at tale om. Jeg synes det er vigtigt, at hun ved, hvordan du har det, så hun bedst muligt kan hjælpe dig. Du kan evt. fortælle din mor at vi ligesom vi har en BørneTelefon 116 111, hvor du altid er velkommen til at ringe til, så har vi også en ForældreTelefon, telefonnummeret er 35 55 55 57, hvor din mor kan ringe og tale med en rådgiver og få nogle råd til, hvordan hun bedst kan støtte dig.
Det er også muligt at øve sig en lille smule selv. Det kan for eksempel være du kan finde modet til at prøve det forslag din mor er kommet med, netop at tage hjem og så vide, du kun skal være alene i fx 10 minutter, så kommer hun. Hvis det føles svært, kan du måske aftale med din mor, at du en dag i er sammen derhjemme, aftaler hun lige går ned og handler og så kommer direkte hjem, det kan også være en måde at øve sig på. Så kan I jo tale om, hvad du laver mens hun er væk, som gør dig tryg, måske at se en film i fjernsynet eller hører musik? Føler du dig mon klar til at afprøve dette? Du skal huske at rose dig selv undervejs! Du vil nok opleve, at det er svært i starten, men hvis det lykkes for dig, så tror jeg, at du vil blive meget stolt af dig selv.
Hvis det føles for svært, så er det vigtigt du fortæller dette til din mor, så I sammen kan gå til lægen, så både du og din mor kan få nogle gode råd til, hvordan du kan få det bedre. Jeg tænker du også er i en alder, hvor du måske synes det er lidt irriterende, at det er svært at være alene? Eller måske kunne du godt ind imellem tænke dig at kunne sove hos dine veninder? Du er bestemt ikke den eneste, der synes det kan være svært, sådan er der også andre børn der har det, men der er hjælp at få.
Jeg håber, det med tiden bliver nemmere for dig at være alene! Ønsker dig alt det bedste
Kærlig hilsen Børnetelefonen
