Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for at miste kæresten

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år,

Det lyder som om, at du er meget glad for din kæreste, hvilket jo er rigtig dejligt. Men jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at det er rart, at han skriver/flirter med andre piger. Sådan tror jeg, de fleste ville have det i din situation.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du har talt med om det. I et forhold er det vigtigt, at man mærker efter og siger fra, hvis der er noget, man ikke synes er ok. Og det skal du holde fast i.

Jeg kommer til at tænke på, hvordan du har talt med ham om det? Jeg tror nemlig, at det er vigtigt, at du er meget tydelig og bestemt og fortæller, hvad det gør ved dig. At du bliver bange for at miste ham.

Du kan måske spørge ham, hvordan han ville have det, hvis du begyndte at gøre det samme. Hvad tænker du mon om det?

Jeg tænker i hvert fald, at det er rigtig vigtigt, at du holder fast i, at du ikke synes, det er ok. Hvis du først begynder at sige, at det er ok, så kan det være at dine grænser pludselig rykker sig til, at det også bliver ok, at han måske mødes med dem. Ens grænser kan langsomt rykke sig, uden man tænker over det, hvis ikke man mærker efter, og siger fra. Giver det mening?

Hvis han fortsætter med det, er det måske en god idé at gøre op med dig selv, hvor meget det fylder for dig. Er du f.eks. ked af det og bekymret meste af tiden? Er du konstant bange for at miste ham? Eller er det bare noget, der irriterer dig lidt?

Man kan ikke undgå, at der engang imellem er ting i ens forhold, der gør én ked af det. Men det er hårdt at være i et forhold, hvor man hele tiden er ked af det og bange for at miste.
Tænk hvis der fandtes en fyr derude, som var ligeså sød, men som ikke flirtede med andre piger.

Jeg håber, at din kæreste vil lytte til hvor ked af det, det gør dig. At han respekterer det og derfor stopper med at skrive/flirte med andre piger. Så han fortsat kan være en rigtig dejlig kæreste.

Mange hilsner fra
BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat