Kære pige på 15 år
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå din frygt for, hvad der kommer til, at ske. Og jeg er sikker på, at der er mange andre børn og voksne, der har det på samme måde.
Vi mennesker har det oftest bedst med forudsigelighed. Så vi bliver naturligt meget utrygge, når vi står overfor store usikkerheder om fremtiden. Og vi bliver kede af det og bange, når vi kan se, hvordan naturen omkring os bliver ødelagt pga. vores forurening.
Det er nogle store følelser at gå rundt med, og du beskriver dem rigtig fint. Mon der er nogen der ved, hvor bange du er? Mon du taler med dine forældre eller venner om de tanker, du gør dig? Mon det er noget, I taler om i klassen?
Jeg vil foreslå, at du deler dine tanker med nogen, du er tryg ved, og som du kan tale med omkring din frygt. Hvem mon det kunne være? Måske dine forældre, nogen fra din familie, dine venner eller en sød lærer?
Måske du kan starte med at vise dem dit brev til os, hvor du så fint har beskrevet din frygt? Det kan for nogen være en god måske at få samtalen igang og få sagt det man ville. Måske I sammen i klassen kunne tale om mit svar?
Når forskerne siger, at vi efter 2030 ikke længere kan rette op på ødelæggelserne, så er der stadig en stor uvished om, hvilke ødelæggelser, der kommer, hvor de rammer, og hvordan de vil påvirke os.
Mennesker har igennem hele historien været gode til og nødt til at tilpasse sig nye livssituationer. Vi ved ikke hvad der sker, men alligevel har mennesker en fantastisk evne til at finde nye veje til at leve sammen og passe på hinanden midt i alle forandringerne.
De store klimaudfordringer giver også interesse for at forske i og udvikle smarte løsninger og nye måder at leve på, så der kan ske meget endnu.
Du er også med til at sætte dit præg på fremtiden. Ikke kun ved at leve mest muligt klimavenligt, men også ved at inspirere andre til at tænke miljøvenligt.
Du lyder som en pige, der er passioneret omkring de klimaproblemer, vi står overfor nu. Og jeg får fornemmelsen, at du næsten bliver handlingslammet, fordi du ikke ved, hvor du skal gøre af alle dine tanker, frustration og frygt. Måske det er det, du oplever som at du bliver bange for at leve og mister modet? Fordi du ikke ved, hvad du skal gøre, og du føler du står med hele ansvaret selv?
Mon du har overvejet at engagere dig i forskellige foreninger eller organisationer, der kæmper for miljøet? Måske melde dig ind i en ungdomspolitisk forening? Der vil du sikkert møde andre unge, der deler din passion og som ved hvordan du har det? Måske det vil give dig modet tilbage at føle, I er en flok sammen, der gør noget og kan se resultater?
Måske det vil give dig mere ro at føle, at du gør en forskel på samfundsplan og ikke kun med din egen livsstil? For selvom det føles som om, vi hver især ikke kan gøre noget alene, så kan vi gøre en masse sammen.
Det kan også være en ide at fokusere på de positive historier. Du kan måske prøve at finde ud af, hvad der allerede bliver gjort for miljøet? Måske følge nogen på Instagram, som fokuserer på de positive historier og deler nyheder om fx projekter der lykkes?
Jeg synes, det er super stærkt af dig, at du skriver herind og beder om hjælp mit i al modløsheden. Jeg håber, at du kan bruge den styrke til engagere dig og finde sammen med andre, der deler dine værdier, så du ikke føler, du er den eneste, der gør noget.
Det er unge som dig, der er fremtiden – og heldigvis er der rigtig mange, der har samme værdier som dig og lyst til at gøre noget. Mon ikke det også kan ses på klimaet efterhånden som årene går?
Jeg håber, du finder modet til at tale med nogen om dine tanker og finde frem til dem, der tænker det samme som dig.
Kærlig hilsen
Børnetelefonen
