Kære pige på 10 år,
Tak for dit brev. Selvom dit brev er kort, kan jeg fornemme, at du har det dårligt på din skole. Så det er godt, du har skrevet herind, så vi kan tale lidt om det.
Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har talt med nogen om, hvordan du har det i skolen? Enten en ven, veninde – eller en voksen?
Man skal have det trygt og rart i skolen. Det er de voksne på skolen, der skal sørge for det. Du må ikke have ondt i maven og kæmpe med det alene. Det skal der ændres på.
Det er derfor vigtigt, at du får fortalt til en voksen, hvordan du har det i skolen. Hvis ikke du kan snakke med dine forældre, er der måske en anden voksen. Det kan være en lærer på skolen, en venindes mor, en voksen i din familie eller en helt anden. Kan du komme i tanke om en, du er tryg ved?
Jeg ved godt, at det kan være supersvært at få taget hul på sådan en samtale. Men det er vigtigt at skolen ved besked for at kunne hjælpe dig.
Du skal vide, at det er skolens pligt og ansvar, at alle har det godt, når de er i skolen. Tit er det sådan, at det ikke kun er en i klassen, der har ondt i maven. Men det er kun en som dig, der har mod til at bede om hjælp, og det mod skal du holde fast i.
Du kunne også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. Vi kan ikke se, hvem du er eller hvad du hedder.
I kunne sammen få en snak om, hvad det helt præcis er, der giver dig ondt i maven og så kunne I sammen lægge en plan, og du kunne få lidt flere råd.
På vores hjemmeside har vi også samlet en masse om “Mobning“, hvis du har lyst til at vide mere om emnet.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
