Kære pige på 11 år
Tak for dit brev. Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at det er helt normalt at have bange tanker om døden. Det viser, at man prøver at forholde sig til nogle alvorlige ting. Det er en meget menneskelig ting at være bange, og fordi man er bange, er man bestemt ikke skør. Nogle perioder i livet kan det ramme én mere end andre, og nogle gange ved man slet ikke, hvorfor det rammer en.
Du skriver, at det er pga. de stenkast, der har været, at du er begyndt at føle dig bange. Og det giver god mening, at det kommer af det. Nogle gange går det op for en, at der sker nogle forfærdelige ting, og det skal man ikke ignorere. Men man kan gøre nogle ting, så frygten ikke tager overhånd.
Det er rigtig vigtigt, at du snakker med nogen om det, du føler. Det kan f.eks. være din forældre eller dem du normalt ellers kører i bil med. Er der nogen i din omgangskreds, du føler dig tryg ved at snakke med? Tit, når man snakker med nogen om det, man bekymrer sig for, gør det at man bekymrer sig mindre. Tankerne bygger sig ikke op i hovedet, når man deler dem med andre. Det kan også være en idé at ringe ind til BørneTelefonen på 116111. Her sidder rigtig søde rådgivere klar til at lytte og hjælpe.
Der er også nogle konkrete ting, du kan gøre, når du befinder dig i en situation, hvor du bliver bange. Prøv at trække vejret dybt og stille og roligt. Ens vejrtrækning kan være vigtig for, hvordan vi har det. Det kan også nogle gange hjælpe at knuge f.eks. en sten i lommen og tænke på noget rart. Men jeg håber først og fremmest, at du vil tale med nogen.
Venlig hilsen BørneTelefonen
