Kære pige,
Jeg synes, det er rigtig fint, at du allerede nu kan mærke, at det kan blive svært at sige farvel til din velkendte skole og dine venner. Når du har et helt år til at forberede dig, kan du jo prøve at sørge for, at overgangen bliver så skånsom som mulig for dig.
Allerførst har jeg lyst til at sige til dig, at jeg er ret sikker på, at du ikke er alene med dine bekymringer. Der er formentlig nogle af dine klassekammerater, der også har det lidt svært ved tanken om at sige farvel til det kendte og goddag til det ukendte, men det kan godt være, at de fleste holder det for sig selv, fordi de måske synes det er lidt flovt og usejt. Det gør du heldigvis ikke, i hvert fald har du fået formuleret dine tanker i dit brev her. Jeg har selv oplevet mange skoleafslutninger, og jeg kan love dig, at hvis du kommer til at græde, bliver du ikke den eneste. Det er en meget berørende situation for både lærerne og eleverne, som kalder tårerne frem hos mange.
Jeg har forskellige forslag til dig om, hvad jeg tænker du kan gøre, som er godt for dig selv.
Du kunne tage emnet op i klassen, når I starter efter ferien, og f.eks. bede din klasselærer om en fælles snak om jeres tanker om det sidste skoleår sammen. Her vil du dels kunne fortælle om dine egne tanker, sådan som du har formuleret dem i dit brev, og du vil kunne høre de andres tanker. Det kan også være, at I kan snakke om, hvordan I kan sørge for at ses, efter at I er blevet spredt. Der er mange klasser, der laver aftaler om at ses en bestemt dag i året for at kunne holde fast i noget af det gamle velkendte.
Du kan også sørge for at lave aftaler med nogle af dine bedste venner/veninder i klassen om, at I skal ses stadigvæk. Det vil være til glæde for både dig og de andre.
Og så tænker jeg, at det er rigtig vigtigt for dig, at du så vidt muligt sørger for, at du kommer til at følges med nogle af dine klassekammerater til gymnasiet. Det tror jeg, vil være en god tryghed for dig. Måske kan du snakke med dine forældre om det, så de kan kontakte klassekammeraternes forældre.
Med hensyn til din mulige eksamensangst, synes jeg, du skal snakke med din klasselærer om det. Måske kan han/hun hjælpe dig med nogle fif, eller måske kan du komme til at snakke med skolens psykolog . Du skal i hvert fald ikke gå alene med det, for så kommer ensomheden oveni.
Du skriver, at du ikke har nogen at snakke med , hvis du er ked af det. Derfor vil jeg opfordre dig til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten, hvis du har brug for at snakke med en rådgiver. Vi vil rigtig gerne lytte til dig og hjælpe dig.
Mange gode tanker fra BørneTelefonen
