Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev herind, hvor du så enkelt fortæller, hvilke tanker du går og har om døden.
Jeg kan godt sætte mig ind i din tanke om at det kan være skræmmende og uvirkeligt. Måske føles det som om livet er som et tog i høj fart, hvor man kun engang imellem får nydt udsigten udenfor, fordi man har travlt med alt muligt andet. Måske er det sådan du har det? Det genkender jeg i hvert fald selv.
Det er ikke ualmindeligt at blive bange for døden. Mange oplever at blive bange for at miste sine forældre, rigtig bange. Ens forældre er ens livsgrundlag i de tidligere år og man kan ikke forestille sig livet uden dem. Også som voksen kan den tanke være skræmmende.
Min egen erfaring med at være bange for døden og være bange for at miste mine forældre, er at det er en periode, det er en følelse der går over igen når man bliver lidt ældre. Den forsvinder nok aldrig helt, men bliver for det meste mindre med årene.
Når man bliver teenager, sker der en masse med kroppen. Man får former, menstruation og stemmen bliver måske lidt anderledes. Der sker også noget med tankerne, men bliver måske lidt mere sårbar i disse år, og har lidt nemmere til gråd. Man kan også have nogle stærke følelser omkring at miste. Alle disse ting er normalt. Alt dette skyldes kroppens hormoner, og at man pludselig er opmærksom på, at intet er forevigt.
Det kan jo i sig selv lyde skræmmende. Men det er også vigtigt for mig at fortælle dig, at det jo samtidig er et positivt tegn på, at du har et dejligt liv og omgås af en god familie, som du holder af. Og det er jo fantastisk.
Jeg kommer til at tænke på, om dine forældre ved, at du har det sådan her? Måske kunne du kan tage fat i dem og fortælle hvordan du har det. Det kan være at dine forældre kan huske hvordan de selv havde det med at miste deres forældre, da de var 14 år? Jeg tænker det vil give jer en god snak, og I kan måske også tale om, at lave nogle hyggelige ting sammen, så I får ekstra tid sammen som familie? For det jo egentlig det frygten går på; at skulle undvære tid med dem eller selv gå glip af oplevelser. Er det mon rigtigt?
Nogle gange er det lettere at snakke om de lidt svære ting, hvis I gør det et sted, hvor I ikke bliver forstyrret. En mulighed er fx at gå en tur – man snakker tit godt, når man går sammen. Eller spiser noget god mad sammen.
For nogle kan det også hjælpe at skrive de ting ned man tænker, man gerne vil opleve i livet. Både oplevelser alene, men også sammen med dine forældre. På den måde har du også mulighed for at forsøge at få det allerbedste ud at det dejlige liv, som er lige her og lige nu, og måske bruge mindre tid på at tænke på “engang” og “hvad nu hvis”. Også selvom det kan være svært.
Hvis du synes tankerne tager overhånd, kan det også være hjælpsomt at få lidt professionel hjælp en kort periode. Det kan give en nogle værktøjer til, hvordan man kan tackle tanker og følelser som frygt. Det kan din læge og dine forældre hjælpe dig med også.
Husk at vi altid er klar på 1116111, hvis har brug for at snakke mere om det.
Knus og kærlig hilsen
BørneTelefonen
