Bange for at blive voksen!?

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev, hvor du fortæller om dine bange tanker for fremtiden. Det er fint, at du får fortalt om dem, for jo mere du kommer af med tankerne, jo mindre vil de fylde for dig. Når man har bange tanker, kan det godt føles som om de fylder hele hovedet. Derfor kan det være en lettelse bare at få dem ud af hovedet. 

Når jeg læser dit brev, får jeg en fornemmelse af, at du er en pige, der er god til at kæmpe for at få det bedre. I 6.klasse cuttede du. Du fik fortalt om det, og du fik kæmpet dig ud af den sociale angst, der plagede dig. Godt gjort. Nu er du opmærksom på, at der igen er noget, der ikke fungerer, og du får bedt om hjælp. Godt!

I din alder er det meget forskelligt, hvor hurtigt man bliver selvstændig. For nogle går det nemt og hurtigt, og andre er lidt længere om at tage det næste skridt. Måske ser det ud for dig, som om alle de andre bare gør det uden problemer. Men jeg taler med mange 14 årige, som føler sig usikre ligesom du gør. Du skriver, at du godt kan de ting, som du ser dine jævnaldrende gør, men at du føler, det er ubehageligt. 

Jeg vil foreslå, at du øver dig lidt ved at tage én ting ad gangen. Måske kunne du aftale med dig selv, at nu vil du tage bussen selv, og så gøre det, selv om det føles ubehageligt. Du har tidligere overvundet dig selv, så du ved, at det kan du. Selv om det føles ubehageligt i starten, vil ubehaget afløses af stolthed over, at du klarer det.

Jeg tænker også, at hvis du kommer i gang med at gøre én selvstændig ting ad gangen, vil dine bange tanker om fremtiden blive mindre. Du vil nemlig opdage, at du godt kan, og det vil styrke din tillid til dig selv, og din tro på, at det nok skal gå.

Det er jo helt i orden, at du ikke har lyst til at være sammen med de andre. Vi er alle forskellige. Nogle mennesker vil helst være sammen med andre hele tiden, andre vil gerne være mere for sig selv. Når man er ung i dag, ligger der tit et stort pres på dem, der ikke trives så godt med mange mennesker. Derfor kan man komme til at føle sig forkert, hvis man hører til de mere indadvendte. Måske genkender du det?

Det er altså helt i orden, at du ikke har lyst til at være sammen med de andre. Men det er ikke godt for dig, hvis du føler dig ensom, for ensomhedsfølelsen er en tung og trist følelse at have.

Men også ensomheden kan overvindes. Og også her gælder det om at fortælle om sin situation. Du har gjort det før, og du kan gøre det igen. Mon du kunne foreslå din klasselærer, at det kunne være et emne, I tager op i pigegruppen? Det er helt sikkert et emne, som optager mange andre af pigerne. For selvom man er sammen med andre, kan man godt føle sig ensom. Så du vil opdage, at du ikke er alene. Jeg håber og tror, at du tør!

Mange gode tanker fra BørneTelefonen