Bange for at blive ældre
Hej Børnebrevkasse.
Jeg er en pige på 13 år, der på det seneste er begyndt at tænke meget over det at blive ældre. Af og til ville jeg bare ønske, at jeg kunne springe de næste par år over. Mit problemer er, at jeg er begyndt at tænke utrolig meget over hvordan jeg bliver når jeg bliver ældre.
Jeg har altid været lidt af en enspænder, og har aldrig rigtig været det sociale type. For et år siden startede jeg på en ny skole, og det tog mig flere måneder at åbne mig for folk. Når mine venner begynder at snakke om fester, alkohol osv. får jeg det rigtig dårligt med mig selv. Jeg er bange for, at jeg bliver rigtig asocial når jeg bliver ældre.
Det er svært at forklare, men jeg forsøger virkelig så godt jeg kan. Der er ikke rigtig nogle jeg kan snakke med, bortset fra en eneste ven jeg er rigtig tæt ved. Men hver gang jeg kommer ind på det emne, er jeg deprimeret og trist i flere timer og bliver oftest på mit værelse hvor jeg sidder og smågrædder.
Jeg er bange for at blive ældre og det der vil ske i mit liv. Er det normalt? Og er der noget jeg kan gøre for at lade være med at tænke på det? Jeg har det bare så dårligt med mig selv.
slap af og find ro vejrtrækningsøvelse
Video: gode råd om angst
Hvad er angst egenligt? Og hvordan påvirker følelsen os?
Se video’en på vores YouTube-kanal og vælg det råd, der passer til dig.