Bange

Kære pige på 14 år,  Mange tak for dit brev. Du lyder som en sød og meget betænksom pige. Jeg kan forstå at du særligt om aftenen tænker meget og at du gerne vil have hjælp til ikke at være bange og til at være mere selvsikker i skolen.Du fortæller at du nogen gange kan ligge vågen i flere timer fordi du er bange og tænker på døden. Det er helt naturligt at man i perioder i barn- og ungdommen, gør sig nogle tanker om at man kan dø. Mange finder ud af i din alder, at de faktisk ikke er udødelige. Man kan bekymre sig om hvornår man skal dø, og hvordan man skal dø. Det er helt ok at have sådanne spekulationer, når bare man kan bestemme, at nu vil man lægge det fra sig, og i stedet nyde livet, som en sund, og rask teenager har brug for. Det lyder dog som om det ikke altid er så nemt for dig at lægge tankerne væk om aftenen? Det kunne derfor være godt for dig at snakke med nogen om disse tanker og jeg håber på du finder en løsning så du kan snakke med din bedste veninde om det, måske over Skype? Hun har det på samme måde, skriver du, så måske hun kan fortælle hvad hun gør for at lægge tankerne fra sig. Det kan også være rart at fortælle det til sine forældre når man har tankerne – de vil måske kunne hjælpe en til at glemme dem lidt og være hos en når man har dem. Hvis du synes det vil være svært at fortælle om tankerne til dine forældre, kan du måske sige, at du lige har brug for at en af dem sidder hos dig. På et tidspunkt var der en der fortalte mig, at hvis man er bange for døden, betyder det at man har noget at miste - altså at man har nogle gode ting i sit liv som betyder noget for en. Jeg synes det var meget rart at tænke på det på den måde, måske du også synes det? Når man ligger i sin seng om aftenen kan man prøve at ’tvinge’ sin hjerne til at tænke positive tanker, eller man kan lave åndedrætsøvelser, hvor man fokuserer på at trække vejret ind langsomt dybt ned i maven, og puste roligt og langsomt ud igen. Mange har også glæde af at lytte til rolig musik, det kan også være meditationsmusik hvor man guides til at slappe af og finde ro (det kan være en cd eller fra nettet). Måske det kunne hjælpe?Du beskriver også at du nogen gangen bliver bange når du løber fordi dit hjerte slår hurtigt. Det er normalt at ens hjerte slår hurtigere og hårdere når man løber fordi kroppen har brug for mere energi, og for mange kan det være en fornemmelse man lige skal vænne sig til. Jeg kom til at tænke på at når man mærker sit hjerte slå, mærker man også at man lever og at ens liv er afhængigt af at ens hjerte bliver ved med at slå. Nogen kan synes det er ubehageligt fordi de kommer til at tænke på, hvad der ville ske hvis deres hjerte lod være med at slå. Mon det også er det du kommer til at tænke på og som gør dig bange? Hvis det er, vil jeg fortælle dig at når man er ung, lige som du er, så vil ens hjerte ikke bare stoppe med at slå uden videre. Hjertet er nemlig bygget til at kunne klare ekstreme situationer som f.eks. at løbe et maraton og i det hele taget at blive meget gammelt. Når man løber, træner man sit hjerte til at blive stærkere og når man sover ’genoplader’ man kroppen og hjertet til at kunne klare en ny dag.Du skriver, at du er genert og tit rødmer når du skal sige noget i skolen. Der er faktisk rigtig mange børn og unge der henvender sig med til BørneTelefonen. De fleste bemærker det omkring 11-12 års alderen, der begynder de fleste at blive mere bevidste om sig selv i forhold til andre. Ofte dukker genertheden op, når der er noget på spil - noget der er vigtigt for en. Genertheden kan være svær at tackle, især når man gerne vil sige noget til en sød dreng – så står man der og ved ikke hvad man skal sige, man snubler over ordene og rødmer. Mon det også er sådan du har det? Jeg ved, der er mange, som er bedre til at skrive det de vil sige over nettet eller i en sms i stedet for. På den måde kan de gemme sig lidt - passe lidt på sig selv og få sagt det man har på hjertet. Andre vil hellere spørge lidt ind til drengen, gennem andre venner. Det er forskelligt, hvordan man bedst kan lide at gøre. Det vigtigste er, at du er dig selv, og gør det på din måde. Har du tænkt over, om der er en interesse eller oplevelse, som du gerne vil dele sammen med ham? Måske ved du allerede, hvad der interesserer ham, og kan få flere snakke i gang med ham, så I lærer hinanden endnu bedre at kende? Det kunne du måske gøre til at starte med?Jeg håber, at du kan bruge nogen af de idéer, som jeg har skrevet. Du er også altid velkommen til at ringe ind til BørneTelefonen på 111 116. Du kunne måske også have glæde af at læse, hvad andre børn som er bange har fået af råd? De breve og svar kan man læse på nettet her: http://www.bornsvilkar.dk/BorneTelefonen/raadgivning/BorneBrevkassen/At%20vaere%20bange.aspx  Mange kærlige hilsner, BørneTelefonen