Bange…

Kære N.

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig bange og nervøs for, om der er sket din hamster noget. Hvor var det godt, at du nåede at tage hende op igen. Det er jo et lille dyr, så der skal ikke så meget til før, man bliver nervøs. Men sådan en hamster kan faktisk holde til rigtig meget. Og hvis den ser ud til at være ok, så tror jeg godt, du kan slappe af.

Det er ikke rart at gå rundt med dårlig samvittighed helt alene. Tit er det derfor en lettelse, at fortælle hvad der er sket, så man slipper for den dårlige samvittighed, som er så ubehagelig. De fleste oplever, at de grimme tanker holder op, når først de har fået sagt det ubehagelige.

Du har jo ikke gjort det med vilje. Det var et uheld. Og mon ikke din mor godt kan forstå det? Mit gæt er, at hun kan se på dig, hvor skidt du har det, og vil blive glad for at du fortæller hende det. Så kan I sammen holde øje med jeres lille hamster og se, om det opfører sig anderledes.
Du kunne fx vise din mor dit brev og mit svar. Så vil hun forstå, at du slet ikke har brug for skældud, men et stort kram. 

Hvis du alligevel ikke har lyst til at tale med din mor, er der så en anden voksen, du kunne tale med? Også om hvorfor du så bange for din mors reaktion. Det kunne måske være din lærer? 

Jeg vil ønske dig en god snak med en voksen og god fornøjelse med din hamster.

De bedste tanker fra Børnetelefonen