bange

Hej,

Tusind tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver til brevkassen for at få hjælp. Jeg kan godt forstå, at det gør dig bange, når din far råber af dig. Og især, hvis det er noget, der sker næsten hele tiden.

Du skriver ikke noget om, hvad der sker i situationerne. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om der mon går noget forud for, at din far råber af dig eller, om det bare sker pludseligt? Fx at I er uenige omkring noget, bliver uvenner eller andet? Du skriver også, at det kun er nogen gange, at du bliver bange. Hvad er det mon der sker i netop de situationer? Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at det ikke er rart at blive råbt af. Der er jo mange måder at sige tingene på – både når man er glad og sur – og det er vigtigt, at man ligegyldigt hvad forsøger at tale pænt til hinanden.

Du skriver, at du håber, at du vil kunne snakke med din far om det en dag. Det synes jeg lyder som en rigtig god idé. Det er jo slet ikke sikkert, at din far er klar over, hvordan det påvirker dig, når han råber. Hvad tror du, at han ville sige, hvis han vidste, at det faktisk gør dig rigtig bange? Jeg er næsten sikker på, at hvis han vidste det, så ville han forsøge at ændre det og sige tingene på en anden og pænere måde. Jeg ved ikke, om du har gjort dig nogle tanker om, hvordan du mon kunne komme i snak med ham omkring det? Jeg ved fra andre børn, at det kan være svært at tale med sine forældre om noget, som man ikke synes er rart. Specielt, når det involverer dem – og måske du endda er bange for at gøre ham ked af det eller, at det resulterer i endnu mere råberi? En mulighed kunne være at vise ham dit brev og mit svar – det ved jeg har gjort det meget lettere for andre børn at få indledt snakken.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er andre voksne omkring dig, der ved hvordan, at du har det? Jeg tænker på fx din mor. Oplever hun også de her situationer, hvor din far råber? En anden mulighed kunne være at snakke med hende først – og så kunne hun måske hjælpe dig med at snakke med din far?

jeg har nu givet dig mine tanker omkring din situation samt mulige løsninger til at komme videre. Hvis du har brug for flere råd eller ønsker at snakke mere omkring det hele, er du altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 eller kontakte os på Børnechatten eller SMS. For at du ikke skal starte helt forfra, kan du evt. læse dit brev og mit svar op for den rådgiver, som du får fat i.

Til sidst vil jeg ønske dig held og lykke med det hele – jeg håber, at du på den ene eller anden måde får din far i tale og, at han vil lytte godt efter og begynde at tale pænere til dig!

Mange hilsner BørneTelefonen