Kære dreng på 15 år.
Tak fordi du deler din bekymring med os! Sådanne tanker, som du har, skal ingen gå alene med! Når vi går alene med vores tanker, kan tingene nemlig vokse sig store inde i hovedet på os og fylde ALT. Det kan vi ikke selv gøre for. Det arbejde gør hjernen for os, helt af sig selv.
Når vi viser mod og tillid og deler vores bekymringer med andre, sker det ofte, at vi kommer til at se andre sider af sagen. Vi finder nye måder at gribe tingene an på. Derfor foreslår jeg, at du fortæller din mor og din far om din bekymring. Og sammen kan I snakke om, hvor sjældent det er, at man udvikler et handicap. For det er jo meget sjældent!
Desuden foreslår jeg, at I tjekker op på din svimmelhed ved at tale enten med din læge eller med sundhedsplejersken på din skole. Det er slet ikke ualmindeligt, at man føler sig svimmel. Det kan skyldes mange ting, fx at man ikke får sovet, spist eller drukket nok.
Lægen vil måske spørge dig om, hvordan du lever dit liv for tiden. Har du travlt med mange ting? Hvordan sover du om natten? Hvordan spiser og drikker du? Hvordan motionerer du? Hvordan er dit syn? Hvornår kommer svimmelheden til dig?
Du kan forberede dig til samtalerne med lægen eller sundhedsplejersken ved at føre en slags dagbog over, hvornår svimmelheden kommer til dig. På den måde kan du hjælpe lægen eller sundhedsplejersken med at finde ud af, hvad det kan dreje sig om, og hvad der kan gøres.
Jeg håber, du kan bruge mine forslag. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med at få det godt!
Mange hilsner fra BørneTelefonen
