At være bange.

Kære pige på 12 år, tak for dit brev om "At være bange".
Det er rart, at du synes, at mange børn og unge kan have hjælp af BB og at du også selv et taknemlig over det...

Det er da rigtig ubehageligt for dig, at du bliver så bange og forskrækket, når nogen går eller kører bagved dig - og jeg synes, det er rigtig godt, at du nu vil gøre en indsats for at slappe noget mere af og ikke være så bange.
Jeg tænker på, hvordan din skolevej er, og om du på et eller andet tidspunkt har oplevet noget ubehageligt der? Det går åbenbart godt, når du følges med nogen, men problemet kommer igen, når du skal det sidste stykke alene...
Har du prøvet at lave aftaler med nogen fra klassen om at være sammen efter skoletid, så i kunne følges ad, enten hjem til dig eller til en anden?
Og har du prøvet at tale med dine forældre om det? Det hjælper somme tider at få fortalt sådan noget til de voksne, der passer på en. De vil sikkert også kunne fortælle dig, evt. efter at have gået turen med dig et par gange, at "det farlige" kun er i dine tanker, og at det vil hjælpe dig, hvis du begynder at føle dig bange, at gentage dette for dig selv.
Du vil gerne kunne slappe mere af. Hvad er mest afslappende for dig? Jeg tænker bl.a. på, om du går til et eller andet i din fritid, som du er glad for? Eller om du slapper bedst af ved f.eks. at høre musik eller være sammen med vennerne? Fysisk aktivitet virker ofte meget afslappende - både mens man er i gang og også bagefter.
Du kunne måske også prøve at tildele dig et par pauser i løbet af dagen, hvor du f.eks. kunne sidde eller ligge behageligt, lytte til noget roligt musik og koncentrere dig om at have en rolig og dyb vejrtrækning. Måske kunne den ro, det ville give dig også smitte af, når du var udendørs..?
Hvis ikke det her er noget, som går over af sig selv eller som bliver bedre i løbet af kort tid, så tror jeg, det er vigtigt, at du ikke går og holder de her tanker for dig selv. Hvis ikke du ved, hvem du ville kunne tale med, så prøv evt. i første omgang at ringe til BørneTelefonen på 116 111, så kan du og rådgiveren i fællesskab prøve at finde ud af, hvad du så skal gøre.. .
Mange hilsner BørneBrevkassen