Kære pige på 13 årTak for dit brev. Det er godt, du skriver, for det lyder til, at det at være bange og føle sig overvåget fylder en del for dig.Jeg vil først fortælle dig, at det at være bange, fx for at være alene hjemme er der rigtig mange børn og unge som opleve. At være bange kan sommetider handle om, at vi forestiller os, at der er noget uhyggeligt under sengen eller der står nogen bag gardinet og holder øje med os. Det kan være noget vi har set i en film, på tv eller en historie vi har læst, som vi blander ind i vores egen virkelighed. Engang i mellem bliver det svært at kende forskel, og se hvad der er virkelighed. Mon, det også er sådan du oplever det og sådan det begyndte?Oftest finder vi ud af, at der egentlig ikke er noget at være bange for, at det er vores tanker og fantasi som tror der er nogen som holder øje eller noget vi skal være bange for. Man kan sige, at man kan vokse sig fra det. Lidt ligesom når din mor siger, ’det går over’. Mon, du kan følge mig i det?Sommetider kommer de voksne bare til at sige som din mor har gjort, ’at det går over’. Det gør det heldigvis ofte, men derfor er det jo rart, at få hjælp til ikke at være bange – altså, så man ikke skal gå rundt i meget lang tid og være konstant være bange. Når du skriver, at du har været bange i næsten 2 år, og det ligesom bliver sværere for dig ikke at være bange, så vil jeg råde dig til at tale med din mor igen. Derfor er godt, at du har haft sagt det til din mor, så hun ved hvordan du har det og hvor længe du har haft det sådan. Jeg ved ikke hvor meget, du har fortalt til din mor? Så måske skal du vise hende brevet her, så hun forstår hvor meget det fylder for dig - at det er svært for dig at klare helt selv, og har brug for hendes hjælp? Mon, hun vil forstå, at du har brug for hendes støtte og hjælp? Det kan også være, at din far, moster, bedsteforældre, skolelærer eller sundhedsplejersken er gode at tale med, og vil hjælpe dig? Jeg tror, at det ville være godt hvis du sammen med din mor, eller en anden som vil støtte dig, først taler med lægen om hvordan I kan få ændret på tankerne som gør dig bange og føler dig overvåget? Det kan være, at lægen har forslag til hvad der kan gøres – det kan være I skal øve nogle nye måder at tænker over tingene. Det kan også være, at lægen kender til en speciallæge eller en psykolog, som arbejder med børn og unge som har tanker som gør dem bange? I hvert fald, så tror jeg, at det vil hjælpe dig at tale med nogen, om hvordan du har det – at du fortæller, at du gerne vil have hjælp og deres støtte til at ændre tankerne. Du er altid velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111, eller logge på Chatten. Du er helt anonym, og det er gratis.Din mor har også mulighed for at tale med en dygtig rådgiver, hvis hun ringer til ForældreTelefonen på 35 55 55 57, eller sender en mail til os via vores hjemmeside, så ringer vi hende op. Det plejer også, at hjælpe forældre til at tale med en rådgiver, om hvordan de kan hjælpe deres børn. Jeg håber, at mine råd hjælper dig videre til at få hjælp, så du ikke går alene med tankerne. Bedste hilsnerBørneBrevkassen
