Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

at være bange

ej Børnebrevkasse.
Jeg hader mit liv. Jeg har ingen venner, ingen piger på min alder jeg kan lege med, ingen. Min mor opfører sig som om hun ikke kan lide mig og er helt ligeglad med mig. Min far arbejder hele dagen og jeg kan kun snakke med ham om aftenen. Når jeg endelig får hans opmærksomhed bliver han bare vildt frustreret fordi jeg åbenbart ikke taler klart nok om mit problem.
 
Om natten kan jeg ikke sove fordi jeg har set ting som jeg virkelig ikke kan lide. Det hele startede med at jeg var på besøg hos min storesøster. Vi havde intet at lave så vi så bare lidt TV. Vi stoppede med at zappe rundt ved en serie der hedder “Doctor Who”. Jeg kom til at ser det, og det handlede om nogle uhyggelige sten-engle der kun var ude på at brække din nakke.

Siden da kunne jeg ikke sove om natten, og når jeg endelig faldt i søvn var det klokken 2 om natten. Min situation blev kun værre da jeg kom ind på Youtube. Jeg har altid været både fascineret og skræmt af uhyggelige monstre og vampyrer. Da jeg faldt over et Videospil der hed “The Walking Dead” kan du nok forstå hvordan det udviklede sig.

Som de fleste nok ville have regnet ud handlede det om zombier. Men meget livagtige zombier. Jeg var både fyldt af nysgerrighed og trang til bare at slukke computeren og gå min vej. Men jeg så det alligevel. Og det forstærkede bare min frygt for at sove. Jeg var både hunderæd for at de skulle komme og hunderæd for at få mareridt.

Og derfor vil jeg have råd. Jeg har prøvet at snakke med far og har også prøvet at foreslå en psykolog men det har ikke virket. Hjælp!.

Dreng, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære
du 

Tak for dit brev. Jeg er glad for, at du har skrevet ind til os, for jeg kan godt høre på dit brev, at du ikke har det så godt for tiden.

Du kommer ind på flere forskellige ting i dit brev, at du ikke rigtig har nogen venner, at du føler at din mor ikke kan lide dig, at din far aldrig har tid og at du har set nogle uhyggelige ting som gør, at du nu er bange for at sove, så det er lidt svært for mig at vide hvad du helst vil have, at jeg rådgiver dig omkring. Du skriver dog mest omkring det, at du har set nogle uhyggelige ting, som nu gør at du har svært ved at sove, så jeg tænker at det måske er det, der mest optager dine tanker lige nu, er mon det rigtigt..?

Du skriver, at du både er fascineret og skræmt af de uhyggelige ting, og sådan er der faktisk mange som har det, også voksne. På den ene side synes man, det er spændende og vil gerne se hvad der sker, og på den anden side synes man, det er mega uhyggeligt og skræmmende. Jeg ved, at der faktisk er nogen, som har det sådan, at hvis de er begyndt at se en uhyggelig film, er de nødt til at se den færdig, for ellers får de mareridt om, hvad der kunne være sket.

Nu er der jo gået nogle dage fra du har skrevet brevet, så jeg tænker på, hvordan det mon er gået i mellemtiden..? Har du haft problemer med at sove, og hvis du har, hvad har du så gjort, når du er blevet bange..?

Du fortæller i brevet, at du har set noget af det hjemme hos din storesøster. Jeg tænker, om hun måske kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre om det..? Måske kunne du også tale lidt med hende om, at du føler at din mor er ligeglad med dig og at din far aldrig har tid..? Måske hun har haft det samme problem med dem, og måske har hun fundet en god måde at tackle det på... Tror du, det kunne være en idé..?

Ellers kunne du måske vise din far det brev, du har skrevet ind til os, eller skrive et andet brev til ham, hvor du skriver hvordan du har det... På den måde har du den tid du skal bruge til at få det hele med, og din far kan læse det, når han har tid. Kunne det måske være en idé?

Hvis der er andet, du gerne vil have rådgivning om, er du altid velkommen til at skrive herind igen, eller måske prøve BørneTelefonen på 116 111.

De bedste hilsner

BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat