At være bange

Kære pige på 14 år
Tak for dit brev og tak for at dele dine tanker med BørneTelefonen. Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du tænker meget over livet og døden, hvordan tingene hænger sammen, og jeg tænker, du har brugt meget energi på at søge svar i dig selv. Det er ret imponerende. At finde svar på livets store spørgsmål er ikke altid let, men jeg har et indtryk af, at du kæmper for at finde svar, så du kan få det bedre. Selv om du skriver, du har haft det dårligt det sidste stykke tid, har du turdet bede om hjælp her i brevkassen.
Har jeg mon forstået det rigtigt, at det især er når du er i skolen, dine tanker kredser omkring selvmord og livet efter døden? Selvom du ikke skriver så meget om, hvordan du har det i skolen, får jeg en fornemmelse af, at det måske ind imellem er svært at være dig. Jeg får den tanke, da du stiller spørgsmålet, om det mest er nogen, der bliver mobbet, der begår selvmord?
Du spørger om jeg kan give dig svar på dine tanker? Jeg vil gerne forsøge at komme med nogle tanker om det du skriver, og forslag til hvad du kan gøre. Jeg tænker det at gøre sig tanker om livet og døden er helt normalt. Det kan fremkalde forskellige følelser og mange ubesvarede spørgsmål. Jeg kan ikke svare på hvordan der er på den anden side, men emnet om liv og død er muligvis noget i kan tage op i skolen og få nogle diskussioner om i klassen. Der er ganske sikkert andre, der vil synes det er relevant, så måske du kunne tage en snak med din lærer herom, måske I kunne arbejde med emnet på et tidspunkt?
Du spørger: "Er det ikke sådan at folk nogle gange bare har lyst til at begå selvmord?" Jeg tænker ikke det er alle der har det sådan, men tænker tankerne måske opstår, hvis det ikke er så rart at være dig henne i skolen? Du fortæller du får disse tanker, når du har skændtes med dine veninder, mon du ind i mellem føler dig mobbet? Det er flot du har prøvet at snakke med dine veninder om dine tanker, men det virker ikke til, de helt får hjulpet dig og givet de svar du efterspørger? Jeg tænker om der mon er nogen voksne, som ved, hvordan du har det? Måske du kunne tage en snak med dine forældre eller måske en lærer du er glad for? Hvis det er svært at være i skolen, kan det være godt at få ens tanker delt med en voksen, som har mulighed for at støtte og hjælpe dig. Hvis det handler om mobning, skal du vide det er aldrig din skyld – lige meget hvad og det er altid de voksnes ansvar at få det stoppet. Hvis du oplever dine forældre ikke ved, hvad de skal gøre, så spørg om de kender til BørneTelefonens ForældreTelefon, hvor de kan ringe på 35 55 55 57 og få en snak med en rådgiver om, hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig bedst muligt. Det er også sådan, at alle skoler i Danmark skal have en antimobbestrategi, så hvis du får modet til at tale med en af dine lærere om hvordan du har det, så kan du forvente de hjælper dig.
Du skriver at du ikke vil dø, det er rart at læse. Dette viser at du ønsker livet, selvom det af og til kan være vanskeligt. Jeg håber, du kan bruge mine forslag? Hvis du har lyst, er du også velkommen til at ringe eller sms´e til BørneTelefonen på 116 111 og tale med en af vores søde rådgivere, de sidder dagligt klar mellem kl. 11.00 og 23.00.
De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen