Kære pige på 14 år
Mange tak for dit brev, hvor du så godt beskriver, hvordan du har det!
Jeg kan godt forstå, at det er svært at gå rundt med dine tanker alene. For du tvivler på, om andre ville kunne forstå tankerne, hvis du fortalte om dem? Jeg vil forsøge at hjælpe dig så godt som muligt.
Når man forsøger at gemme noget væk, så er det almindeligt, at ens tanker kan komme til at kredse om det, man vil gemme væk. Jeg ved ikke, om du også har det sådan?
Du har allerede fortalt din bedste veninde om, at du er til piger. Det var super modigt! Men du føler ikke, at hun helt forstår.
Du skriver også, at hvis du fortalte dine forældre det, så ville de nok acceptere det, men have svært ved at forstå det.
Du kan jo overveje, om det alligevel er et forsøg værd at åbne dig for dine forældre? Eller forsøge at tale med din veninde en gang til?
Men det kan være svært at skulle ‘forklare’ andre om sin seksualitet – i håb om, at de forstår en.
Heteroseksuelle skal jo heller ikke forklare, hvorfor de foretrækker det modsatte køn. På samme måde er det måske ikke nødvendigt, at du skal forklare, at du er til piger, medmindre DU har lyst til det.
Du beskriver, hvordan det føles, når de andre piger taler om drenge i skolen. Uanset hvilken seksualitet man har, kan man måske tale med om, både hvilke kvinder og mænd der er lækre, flotte eller virker søde. Det behøver ikke at betyde, at man er til det ene eller andet køn.
Du skriver, at du vil kunne skrive lange sider om, hvordan du har det. Måske ville det netop hjælpe at skrive tankerne ned, som en måde at lægge ‘tankerne fra sig’ på?
Du kan måske vise brevet her, og mit svar til nogen. Nogle føler, at de bedre kan forklare sig sådan. Og modtageren kan måske også bedre forstå.
Du kan måske også søge mere information og læse historier fra andre, der har stået i en lignende situation hos sexlinien.
Jeg håber, at du kan bruge mine råd. Hvis du har lyst til at snakke, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
