Brev

Angst ved præsentationer

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Hvor lyder det bare svært, det du beskriver. Jeg kan godt forstå, at du har brug for at tale om det. Jeg håber mit svar kan give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre.

Du har heldigvis flere muligheder for at få hjælp. Du har ret til at være glad og tryg i din hverdag, derhjemme og i skolen. Og det bl.a. er dine forældre, lærere og læger, der har ansvar for det. Så der er altså voksne som vil, og skal, støtte og hjælpe dig. 

Det lyder godt, at I allerede har været til lægen. Jeg tænker på, hvad lægen mon foreslog dig at gøre, for at holde angsten nede og få ro på? Du og dine forældre kan altid bestille en tid hos lægen igen, og bede om hjælp til det du har svært ved. Den hjælp kan fx være en henvisning til en psykolog eller rådgiver du kan tale med, som ved rigtig meget om angst, og kan hjælpe med, hvordan du får det godt. Det kan også være nogle gode råd til, hvad du kan gøre, når du kan mærke uroen komme. Fx vejrtrækningsøvelser eller andre måder at tænke på, som kan give ro.

Hvis du vil, kan du starte med at kigge forbi vores hjemmeside med gode råd. Der har vi nemlig et tema, der handler om at være bange, angst eller utryg. Måske kunne der være noget der var interessant for dig. Måske er det også bare interessant at læse om andre, der har lignende vanskeligheder. https://www.bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst

Selvom jeg synes det lyder meget positivt, at I har været til lægen, vil jeg rigtig gerne sige til dig, at det er vigtigt at du ved, og husker på, at en diagnose ikke er dig. Diagnosen er en beskrivelse af, hvad der er svært, så din læge, dine lærere og andre bedre kan forstå det. Når du bliver bedre til at håndtere de situationer, som er svære nu, så har du ikke symptomerne på angst mere - og dermed ikke angst. Det er altså ikke noget, der behøver at vare for altid, og du er meget mere end end en pige der hat angst ved præsentationer.

Du siger at du, grundet din mor, har svært ved at tale med voksne om vanskeligheder. Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener. Men hvis ikke dine lærere ved, at du har det rigtig svært med fremlæggelser og præsentationer, så er det vigtigt at I får kontaktet skolen snart. Lærerne skal nemlig vide, at  der er noget, du har brug for hjælp til. Ellers har de nemlig ikke så gode muligheder for at hjælpe dig, og gøre det lettere for dig at tackle de ting, der er svære i skolen. Hvis ikke du er tilpas med at kontakte skolen sammen med din mor, så kan du også gøre det med en anden voksen. Du kan også gå op til kontoret selv, eller tale med en lærer efter timen, eller skrive et brev og lægge til læreren - eller på intra, eller til skolelederen. Du kan forklare, at du har fået diagnosticeret angst, og derfor har det rigtig svært med eksamen og fremlæggelser. Så kan I måske aftale en dag at mødes med dine forældre.

Jeg tror også det er rigtig vigtigt, at dine venner/veninder ved hvordan du har det. At være bange eller utryg, bliver nemlig meget sjældent bedre, hvis ikke menneskerne omkring en, ved at du har det sådan. Jeg håber du har nogle venner, som du føler du kan tale med, for det kan være en stor hjælp, at de ved hvordan du har det. Og måske ved, hvad du har brug for, når de angstfyldte følelser kommer. Det lyder i hvert fald til at du har gode venner, som hjalp dig den dag, hvor du fik det dårligt. Der er godt med gode venner.

Du er også altid meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen på 116 111 og snakke tingene igennem.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat