Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst som 13 årig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tusinde tak for dit brev, hvor du fortæller om din angst. Det er ikke alle, der har mod på det. Det er virkelig flot. Jeg vil rigtigt gerne hjælpe dig lidt videre med, hvad du kan gøre.

Det er virkelig imponerende, at du har gjort så meget for at få det bedre. Du skriver, at du har prøvet at træne din hjemve og angst. Hvor er du sej. Har det mon hjulpet på nogen måde?

Du skriver også, at dine venner og din familie godt ved, hvordan du har det og er gode til at støtte dig. Det lyder jo dejligt. Jeg ved, at mange børn føler en lettelse ved at kunne tale med andre og få støtte fra f.eks. sin mor eller far. Er det også sådan, du føler?

Jeg tænker lige på, om din familie og du har talt med din læge om det? Ud fra det du skriver, så tror jeg, at det måske kunne være en god idé, at du får noget hjælp til angsten. Det kan din familie og du tale med din læge om.

Der findes også mange psykologer, der hjælper børn med angst. Der er nemlig mange børn og unge, der har angst. Vidste du mon det?

Hos en psykolog kan du f.eks. få hjælp til at dæmpe angsten og styr på, hvor meget den skal fylde, og hvad du kan gøre hvis du får det skidt. Det lyder måske lidt skræmmende, men i virkeligheden handler det om dine følelser og tanker, som måske kommer til at det at sove ude til en farlig ting. Det kan man få hjælp til at få det bedre med. Måske giver det mening for dig?

Jeg tror, at det er vigtigt, at du får hjælp til angsten. Men hvis du pludselig mærker angst, hvor du ryster, fryser og går i panik, så kan du også prøve at lave nogle gode øvelser.

Du kan f.eks. prøve at trække vejret stille og roligt gennem næsen og kun fokusere på din vejrtrækning. Når du har angst, så sker der nemlig en hel masse med kroppen. For at få mere ro indeni, kan det derfor hjælpe, hvis du øver dig på at trække vejret dybt ind og puste langsomt ud gennem næsen.

Det hjælper også mange børn med angst at lave deres egen plan for at få ro på. Det kan du prøve her: Ro på tankerne. Måske kunne det også hjælpe dig at have din egen ”ro på”-plan.

Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt, at du får hjælp. Derfor håber jeg, at du vil tale med din mor eller far om, hvordan du kan blive hjulpet bedst f.eks. ved, at I taler med din egen læge eller finder en psykolog, der kan hjælpe. Nogle kommuner har også nogle gratis tilbud til børn og unge, som kæmper med angst.  Måske har din kommune også det?

Du er også mere end velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller chatte med os her: log på chatten. Vi kan hjælpe dig med at finde ro, hvis du går i panik. Du bestemmer, hvad vi taler om. Vi er her for at hjælpe dig.

Din mor eller far må også gerne ringe til vores ForældreTelefon på 35 55 55 57, hvis de har lyst til at få gode råd til, hvordan de bedst kan hjælpe dig.

Du virker som en super sej pige, der ikke er bange for at bede om hjælpen. Det må du endelig holde fast i. Så tror jeg på, at du finder frem til, hvad der er bedst for dig.

Kærlig Hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat