Kære Pige på 13 år.
Tak for dit brev herind til BørneBrevkassen, det er rigtigt modigt af dig, at du skriver herind til for at få hjælp til dit problem – sejt gået. Det må være rigtigt svært for dig at have det sådan, og noget der fylder rigtigt meget for dig.
Jeg spekulere på, om der er nogen du kan tale med om hvordan du har det. Du skriver, du er begyndt at blive bange for din far, men du fortæller ikke noget om din mor. Kan du måske tale med hende om, hvordan du har det? Eller hvis det er svært for dig at tale med hende, kunne du måske skrive det til hende? Det kunne også være en ide for dig, at vise hende dit brev herinde i BørneBrevkassen.
Har du selv tænkt på, hvornår du begyndte at have det sådan, har der været en speciel oplevelse du har haft. Måske kan du lave en liste til dig selv over alle de tidspunker hvor følelsen ikke er der, også tænke på det, når du skal eks sove eller slappe af. Sådan at du er fyldt med noget rart og gode tanker, kunne det være en mulighed for dig. Der er også nogen, der synes at særlige vejrtrækningsøvelser eller noget stille musik, kan hjælpe...
Måske kunne du også tale med en af dine lærere, hvis du har en du er specielt fortrolig med. Tit er det sådan at når sådanne tanker fylder indeni, hjælper det at få fortalt det til en. På din skole er der også en sundhedsplejerske, sådan en er ofte rigtig god til at hjælp i sådanne situationer som din.
Det kunne også være en mulighed for dig at skrive på Børns Vilkårs "BørneChatten", den kan du finde på vores hjemmeside. Eller måske kan du på BørneTelefonen 116 111 fortælle en af rådgiverne, om hvordan du har det.
Det er ret almindeligt, at man i perioder kan opleve at være bange, men hvis ikke det går over af sig selv, så kan det være, at der er brug for behandling - fx i form af samtaler med en psykolog. Jeg kan ikke ud fra dit brev vurdere, om du kunne have brug for at snakke med en psykolog, men hvis du synes, at angsten er begyndt at forhindre dig i at gøre noget, som du ellers ville gøre, så tror jeg, at du og de voksne omkring dig, skal overveje om ikke I skulle tage en snak med skolepsykologen og høre ham/ hende om, hvad der er af muligheder...
Mange kærlige hilsner
BørneBrevkassen.
