Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

angst for forandring?

Da jeg nu skal til at starte på gymnasiet er der et væld af følelser i mig, og mange af dem modvender sig hinanden…

På Den ene side kan jeg se det gå godt, men så er der alligevel den anden side, hvor jeg ender alene midt i mængden. Ignoreret og i hvert fald ikke elsket.

Jeg ved dog godt hvor denne frygt kommer fra – det er nemlig lige præcis sådan jeg har haft det siden 5. Klasse, hvor jeg for første gang blev hængt ud af mine kammerater, og siden er det kun gået ned af bakke….

Jeg har snakket med mine forældre om nogle af tilfældene, men af frygt for at mine forældre ville handle på det jeg sagde, har jeg slet ikke fortalt dem om omfanget eller nogle af navnene – af den simple grund at det nok ville gøre det værre.

Det hjalp ikke at min eneste gode veninde droppede ud i 7. Klasse fordi hun blev mobbet. Det blev jeg trods alt ikke længere, men jeg var udsat, og efter det var jeg bare endnu mere alene.

Nu er det næsten et år siden at mine forældre blev skilt, men jeg har stadig ikke snakket om det med en eneste sjæl, og det er som om det spiser mig indefra… og ikke nok med det, jeg var inde og læse nogle videnskabelige artikler om tilpasningsangst, og fandt ud af at nogle følelser jeg har haft i løbet af foråret, egentlig sagtens kunne have været manifesteringer af angst…

Jeg oplevede blandt andet det de kaldt “desillusion”, hvor jeg følte at virkeligheden ikke var virkelig længere… det var en følelse jeg blev utroligt afhængig, for i nogle få sekunder kunne jeg glemme alle problemerne og bare svæve et sted lige uden for min krop… når jeg var i den trance sagde min mor nogle gange at mine øjne var tomme, og det kunne vel godt passe…

men udover desillusionen har jeg også oplevet søvnproblemer, svimmelhed, og meget mere….

i den tid havde jeg også selvmordstanker og tanker om at gøre mig selv ondt, og det skræmmer mig selv nu, at det eneste der holdt mig fra det, var frygten for at blive hånet og kigget ned på, og for hvilke ar jeg ville efterlade andre…

og nu hvor jeg ligger her, 8 timer før jeg skal møde op til min første dag på gymnasiet, ligger jeg søvnløs og uden nogen ende på problemer i min tankestrøm, og uden nogen idé om hvad jeg skal gøre med mig selv, for der er ingen jeg rigtig kan snakke med om noget….

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan regne ud, at du nu har haft første dag i gymnasiet. Jeg håber, at det er gået godt, og at du ikke har følt dig for alene i mængden. Jeg tænker, at mange unge som går ud af folkeskolen og skal starte et nyt sted, om det er så gymnasiet eller noget andet, kæmper med tanker om, hvordan det nu skal gå.

Mange børn og unge oplever desværre stadigvæk, at blive mobbet i folkeskolen. For nogle står mobningen på i en længere periode, hvilket det også lyder til at have gjort for dig. Det kræver en enorm styrke at holde mobning ud - og det er ikke meningen, at man skal det helt alene. Man skal have hjælp fra voksne til at få mobningen stoppet. Helt naturligt frygter mange, at det at tale om mobningen bare gør situationen værre. Men det som faktisk gør det værre, er ikke at tale om det og i stedet for gå med byrden alene. Det gælder også andre problemer i ens liv, f.eks. dine forældres skilsmisse. At gå med tingene alene gør problemerne større og mere uudholdelige. At dele sine tanker og problemer med andre er derfor oftest en befrielse. Det kan dog i starten være svært, at finde ud af hvordan man får tankerne og problemerne delt. Hvem siger man det til, hvornår og hvordan? Har du tænkt på det?

Oplevelser som mobning og skilsmisse, kan naturligt sætte sig i en. Og nogle af de ting, som du beskriver, lyder til at være nogle reaktioner på de oplevelser. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du får talt om de tanker du har og reaktioner, som du oplever. Jeg kan læse, at du er god til at sætte ord på det og kæde tingene sammen. Den styrke kan du bruge til, at fortælle andre om hvordan det er at være dig.

Du lyder til at være en kvik pige. Du har endda læst videnskabelige artikler om ting, som du har observeret i din egen psyke. Har du mon talt med andre om disse ting? Det er dog vigtigt at huske på, at der ligger mange informationer på nettet og det kan være svært at sortere i disse. Så det med f.eks. at stille egne diagnoser som depression og angst, skal man være forsigtig med. Hvis du er i tvivl om disse ting, så kunne det måske være en god idé at tale med din egen læge f.eks. om dine bekymringer og søvnproblemer? Lægen vil også kunne hjælpe dig med at finde den rette hjælp.

Du kan også læse mere om at være bange, utryg og angst på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst

Det virker til, at du kan tale med dine forældre, men at du har undladt at gøre dette tidligere pga. din bekymring for mulige konsekvenser. Mon du stadigvæk har god kontakt til begge dine forældre efter deres skilmisse? Hvis ja, så kunne det måske være en mulighed at prøve at åbne op til dem i forhold til dine tanker og din livssituation. Hvis det føles for svært at sige det til dem, så kunne du måske skrive en SMS eller et brev til én af dem, eller eller dem begge? 

Hvad med din gode veninde som du nævner i dit brev? Har du stadig kontakt med hende? Hun er måske også lige startet i gymnasiet (eller et andet sted), og måske deler hun nogle af samme bekymringer som dig? Kunne hun være en som du kan tale med?

Du klarede dig igennem folkeskolen, hvilket lyder til at være noget af en præstation, med de udfordringer du har haft. Nu venter der et nyt kapitel med titlen: ”Gymnasiet”. Det kan være en mulighed for en frisk start i en ny klasse, og jeg tænker at du med sikkerhed møder søde nye mennesker, hvor nogle af dem bliver gode nye venner. 

På gymnasiet plejer der også at være en vejleder, som man kan tale med, hvis man har det svært. Måske kan du tage en snak med ham/hende om dine tanker?

Jeg ønsker dig alt det bedste

Kh,

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat