angst for forandring?

Kære pige 16 år

Tak for dit brev. Jeg kan regne ud, at du nu har haft første dag i gymnasiet. Jeg håber, at det er gået godt, og at du ikke har følt dig for alene i mængden. Jeg tænker, at mange unge som går ud af folkeskolen og skal starte et nyt sted, om det er så gymnasiet eller noget andet, kæmper med tanker om, hvordan det nu skal gå.

Mange børn og unge oplever desværre stadigvæk, at blive mobbet i folkeskolen. For nogle står mobningen på i en længere periode, hvilket det også lyder til at have gjort for dig. Det kræver en enorm styrke at holde mobning ud - og det er ikke meningen, at man skal det helt alene. Man skal have hjælp fra voksne til at få mobningen stoppet. Helt naturligt frygter mange, at det at tale om mobningen bare gør situationen værre. Men det som faktisk gør det værre, er ikke at tale om det og i stedet for gå med byrden alene. Det gælder også andre problemer i ens liv, f.eks. dine forældres skilsmisse. At gå med tingene alene gør problemerne større og mere uudholdelige. At dele sine tanker og problemer med andre er derfor oftest en befrielse. Det kan dog i starten være svært, at finde ud af hvordan man får tankerne og problemerne delt. Hvem siger man det til, hvornår og hvordan? Har du tænkt på det?

Oplevelser som mobning og skilsmisse, kan naturligt sætte sig i en. Og nogle af de ting, som du beskriver, lyder til at være nogle reaktioner på de oplevelser. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du får talt om de tanker du har og reaktioner, som du oplever. Jeg kan læse, at du er god til at sætte ord på det og kæde tingene sammen. Den styrke kan du bruge til, at fortælle andre om hvordan det er at være dig.

Du lyder til at være en kvik pige. Du har endda læst videnskabelige artikler om ting, som du har observeret i din egen psyke. Har du mon talt med andre om disse ting? Det er dog vigtigt at huske på, at der ligger mange informationer på nettet og det kan være svært at sortere i disse. Så det med f.eks. at stille egne diagnoser som depression og angst, skal man være forsigtig med. Hvis du er i tvivl om disse ting, så kunne det måske være en god idé at tale med din egen læge f.eks. om dine bekymringer og søvnproblemer? Lægen vil også kunne hjælpe dig med at finde den rette hjælp.

Du kan også læse mere om at være bange, utryg og angst på vores hjemmeside her: https://bornetelefonen.dk/tema/bange-utryg-angst

Det virker til, at du kan tale med dine forældre, men at du har undladt at gøre dette tidligere pga. din bekymring for mulige konsekvenser. Mon du stadigvæk har god kontakt til begge dine forældre efter deres skilmisse? Hvis ja, så kunne det måske være en mulighed at prøve at åbne op til dem i forhold til dine tanker og din livssituation. Hvis det føles for svært at sige det til dem, så kunne du måske skrive en SMS eller et brev til én af dem, eller eller dem begge? 

Hvad med din gode veninde som du nævner i dit brev? Har du stadig kontakt med hende? Hun er måske også lige startet i gymnasiet (eller et andet sted), og måske deler hun nogle af samme bekymringer som dig? Kunne hun være en som du kan tale med?

Du klarede dig igennem folkeskolen, hvilket lyder til at være noget af en præstation, med de udfordringer du har haft. Nu venter der et nyt kapitel med titlen: ”Gymnasiet”. Det kan være en mulighed for en frisk start i en ny klasse, og jeg tænker at du med sikkerhed møder søde nye mennesker, hvor nogle af dem bliver gode nye venner. 

På gymnasiet plejer der også at være en vejleder, som man kan tale med, hvis man har det svært. Måske kan du tage en snak med ham/hende om dine tanker?

Jeg ønsker dig alt det bedste

Kh,

BørneTelefonen