angst for en lærer..

Kære Pige på 18 år. Tak for dit brev her til BørneBrevkassen, det er et godt og velformuleret brev, du har skrevet, hvor du godt beskriver den følelse, du sidder med i forhold til din lærer. Jeg kan godt forstå, at du synes den måde din lærer er på, er for meget og går for tæt på. Jeg bliver imponeret over, at du i dit brev har så meget overskud, at du kan tolke på, om hvorvidt det er i en god mening din lærer viser dig denne ekstra opmærksomhed. Du skiver ikke noget om, hvilken uddannelse du tager, og hvilken tilknytning din lærer har til dig, udover at hun er lærer til dig. Det jeg tænker er, om hun er en eller anden form for klasselærer eller kontaktperson..? Hvis hun ikke er kontaktlærer eller klasselærer, tænker jeg, om der er en af dine andre lærere, som har sådan en støttefunktion for dig? Hvis der er, kunne det så være en mulighed for dig, at du havde en samtale med din kontaktlærer eller klasselærer? I den snak kunne det måske være muligt for dig at give udtryk for, hvordan du har det. Jeg tænker sådan fordi du skriver, at du laver ansøgninger og pga din alder. Hvis du fik diskuteret dine fremtidsplaner med din kontakt-eller klasselærer, kunne det så være en mulighed at nævne, at du godt kunne ønske en mere privatafgrænset relation til den lærer, du skriver om? Hvis den lærer, som du forståeligt nok ikke er tryg ved, er din klasselærer, er der så alternativt en studievejleder på din uddannelsesplads? En du kunne drøfte dine fremtidsplaner med og redegøre for, hvor langt du er med ansøgninger osv. Så kunne den lærer, du ikke har det godt med, få at vide at du har snakket om dine planer med en anden, og at der derfor ikke er noget behov for, at hun ”skal tage sig ekstra af dig.” Jeg spekulerer på, om du måske efter at have talt dine fremtidsplaner igennem med en anden voksen først, kunne tale med den lærer, du ikke er tryg ved..? Måske fortælle at du allerede har talt din situation igennem med en anden lærer, og derfor gerne vil have, at hun ikke bruger tid på dig og lader dig være... Jeg får lyst til at opfordre dig til at tale med din mor igen, hvis du har modet til det. Jeg tænker slet ikke, det er i orden, at hun bare skal bede dig om ikke at pylre. Hvis du kan tale med din mor om det igen, kunne det måske være en indgangsvinkel i retning af, at du har brug for din mor? Fortælle hende om, hvordan din lærer "mor-pylrer" om dig, og at du føler, at det er ubehageligt, og at du gerne vil have din egen mor til at være der for dig i stedet.  Jeg ved ikke, hvordan hun vil tage det, men hvis du kunne få hendes støtte og opbakning, kunne det måske være en mulighed for dig. Hvis hun stadig ikke tager det alvorligt, var der så en anden i din familie, som du kunne betro dig til..? Når det er noget, der fylder meget for dig, tænker jeg også det kunne være en mulighed for dig at vende det med rådgiverne på BørneTelefonen? Nummeret er 116 111, og det er gratis og anonymt.  Mange kærlige hilsener, BørneBrevkassen