Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst for at sove

Hej bb

er en pige på 11 som er bange for at sove.

hver gang jeg lukker øjnene om aften er jeg bange for der står nogen eller der er nogen der vil myrde mig.

Det er både overtroiske og realistiske ting jeg forestiller mig skulle dræbe mig.

Har søgt på nettet om angst for søvn men kan intet finde

hilsen C….

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære C... på 11 år

Det lyder rigtig ubehageligt, at du er bange for at sove. Det er godt, at du allerede har forsøgt at finde der kunne hjælpe, dog uden held. Men nu har du skrevet til os og jeg håber, du kan bruge mine råd til dig.

Der kan godt være perioder, hvor man har det sådan om natten som barn. Tit hjælper det, når man får snakket med en af sine forældre ved sovetid. Det kan være i en periode, hvor det vil hjælpe at en af dine forældre sidder lidt hos dig, når du skal sove eller til du er faldet i søvn.

Måske kunne du snakke med dine forældre om, hvad de tror, der kan hjælpe dig, når du vågner og er bange? Du kan også læse vores råd til at falde i søvn her:

Du er selv inde på, at dine bange følelser skyldes, at du forstiller dig overtroiske ting og realistiske ting, som vil gøre dig ondt. Jeg ved ikke om du måske har set noget i fjernsynet, som har fået dig til at tænke på disse ting? Hvis det er tilfældet, kandet være derfor, du har svært ved at sove og er bange.

Måske skulle du aftale med dig selv, at du ikke ser noget i fjernsynet, som du synes er uhyggeligt i en periode. Det kunne måske også være, at du kunne lave noget, som du synes er hyggeligt og som gør dig mere rolig, inden du skal i seng..? 

Jeg håber at du får snakket med dine forældre, så de også kan hjælpe dig og du ikke skal være bange for at sove.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat