Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst??

Hej BB.
Jeg har i lang tid gået og haft det rigtigt dårligt i hverdagen, både fysisk og psykisk.

Fysisk:
Hjertebanken
vejrtræknings besvær
Hovedpine
en slags sitren i kroppen
jeg har rystet meget
kuldegysninger
kvalme
svimmelhed
Har ikke haft særligt meget appetit, og hvis jeg har haft lidt har jeg fået det dårligt efter. (ved ikke om det går under kategorien fysik)
træt
Psykisk:
Tankemylder
Sårbarhed
lavt selvværd, og meget forsigtig
Bange for næsten alt (har altid været meget bange)
svært ved at sove
mareridt
irretabel

Jeg har i lang tid undret mig over hvorfor jeg har de fysiske symptomer, men har egentligt bare tænkt at det psykiske har været lidt normalt. Men jeg har så været til en masse undersøgelser, Har fået lavet Ekg har haft monitor på urinprøver, blodprøver osv..
Men der har ikke været noget fysisk forkert med mig, men lægen sagde at hun syntes at det kunne lydes om om at jeg har angst når jeg fortæller hvor jeg får symptomerne, og lidt af mine psykiske symptomer. Der er også et par lærere der har spurgt indtil om jeg kunne have angst fordi jeg fx. ikke vil være i aulaen når der er mange mennesker, og at jeg har haft et par angst anfald, Jeg var egentlig blevet god til at stoppe angstanfaldene inden de blev for slemme. Men på de sidste synes jeg at det har været svært.

Men ihvertfald er der et par lærere der har haft tanken. Her for nogle uger siden var vi på tur hvor min Klasselærer og en pædagog der både er på skolen og min klub med. Men der spurgte min lærer ind til de undersøgelser jeg har været til, og der fortalte jeg at de på hospitalet sagde at det lød mere som angst. (tror pædagogen hørte det) Men den dag havde jeg det psykisk meget dårligt og var hele tiden ved at græde var meget træt, alle spurgte hele tiden er du okay? jeg svarede bare jaja, men jeg tror godt at pædagogen kunne mærke at det ikke var sandt. Fordi senere på dagen spurgte han om jeg ville lidt tidligere hen på klubben med ham, og der sagde jeg ja fordi var virkeligt i dårligt humør.

Men grunden til at jeg nævner det med ham pædagogen er fordi jeg rigtig gerne vil snakke med ham om tingene når jeg er ked af det osv. Men jeg har ikke lyst til at sige til ham “jeg vil gerne snakke med dig”

så mine sørgsmål er:
tror du/i at det er angst?
hvordan får jeg ham pædagogen til at tage initiativet til at snakke med mig?

Lige her til sidst jeg synes at i gør et super godt stykke arbejde, og jeg synes det er meget stort af jeg at i frivilligt hjælper børn der har brug for det! og tak på forhånd 🙂

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år, 

Jeg kan godt se, at der er en del ting i det du beskriver, som viser mig, at du kæmper for at få godt. Det synes jeg bare er så stærkt og modigt af dig Du har været til undersøgelser, som har kigget og undersøgt de fysiske symptomer, og en læge har udtalt, at det kunne lyde til at være noget med angst. Jeg kan ikke afgøre, hvad symptomerne præcist betyder, men jeg kan sagtens forstå, at de ting du nævner kan og skal der gøres noget ved. For det kan du få støtte til, så du kommer godt igennem det.

Du skriver, at du egentlig var blevet god til at stoppe angstanfaldene inden de blev for slemme. Men på det sidste, synes du, at det har været svært. Det viser mig, at du allerede selv har fundet nogle metoder og strategier til at tøjle, det du oplever som angst. Det er alstå stærkt og godt kæmpet! Det er også her, at jeg tænker, at du har brug for en, der kan hjælpe dig med at udvikle flere strategier og metoder til at tøjle angsten. Derfor tænker jeg, at den læge du har talt med, også skal hjælpe dig med at få en dygtig psykolog eller psykiater, som kender til angst hos unge. Mange abejder med de tanker der myldrer og kan overmande en, så angsten får fat og er svær at tøjle helt. Psykologen kan hjælpe dig med dette, og er trænet i at snakke med børn og unge.

Vil det være muligt for dig, at snakke med lægen igen eller måske din egen læge? Måske dine forældre kan hjælpe dig med at få talt med lægen om, at det vil hjælpe dig at tale med en psykolog eller psykiater om at få hjælp til tankerne og de angstanfald, du nævner i brevet. Hvis dine forældre ikke kan hjælpe dig, er det også muligt, at du selv ringer og snakker med din læge - din læges navn, adresse og telefonnummer står på dit gule sundhedskort. En anden mulighed er at ringe til PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) i din kommune, det er her skolepsykologerne arbejder, og få en snak med en af dem om, hvordan de kan hjælpe dig. Mon dine forældre vil ringe til PPR for dig, ellers er det jo også ok, at du selv ringer eller snakker med en lærer eller pædagog på skolen, så de kan kontakte PPR. 

At få samtaler med en psykolog eller psykiater, som er vant til at arbejde med børn og unge, tror jeg, vil hjælpe dig godt igennem og få tøjlet de ting, som du kæmper så sejt med nu. 

Det er super godt at læse, at de voksne omkring dig er opmærksomme på, hvordan du går og har det. Jeg kan forstå, at du meget gerne vil snakke med pædagogen, som du har snakket med henne på klubben. Jeg kan godt forstå, at du føler det lidt svært at få sagt til ham, at du gerne vil snakke med ham, når du er ked af det osv. Min første tanke er, at han allerede er opmærksom på dig og spørger ind til dig. Måske kan du gå til ham og sige tak for det, han gjorde den dag og var glad for, at han kunne se, at du rent faktisk ikke havde det godt den dag. Eller vil det være nemmere at skrive det i et brev til ham, og være ærlig i brevet om, at du synes det er lidt svært at sige det til ham? I brevet kan du også spørge ham, om det er ok at du kommer over i klubben og snakker med ham, når du har brug for det. På den måde får du sagt og spurgt om de ting, du har brug for, og pædagogen får mulighed for at tænke og komme og give dig et svar. Måske holder han ferie nu, men så er der måske en hylde, skab eller skuffe, som er hans og der kan du lægge brevet eller aflevere det til en af de andre voksne, som kan aflevere det til ham? Mon du kan bruge det til at få taget hul på snakkene med ham?

Jeg håber, at du får hjælp til at tøjle angsten og de andre symptomer forsvinder sammen med det. Sommetider kan det også være en hjælp for kroppen og tankerne, også at få masser af god nattesøvn, lytte til rolig musik - meditationsmusik, øve rolig og dyb vejrtrækning, spise sund mad og få frisk luft og motion hver dag. På den måde kan man også hjælpe sig selv til at få det bedre, og så kan en psykolog hjælpe mere med tankerne, der skal tøjles.

Du er velkommen til at ringe eller smse ind på 116 111 eller logge på Chatten, vi har jo åbent hele året fra 11 - 23, hver dag. 

Tak for dine søde ord til os, og tak fordi du viser den store tillid til os. Jeg håber du får den hjælp, som hjælper dig bedst muligt.

Mange kram og kærlige tanker fra

BørneTelefonen

 

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat