Angst

Kære du,

Tak for dit brev til os. Hvor er du god til at fortælle, hvordan det er at være dig – du er bare helt kort og præcis i din formulering, og alligevel får jeg en klar oplevelse af, hvad det er, du spørger om hjælp til, sejt gået.

Du spørger meget målrettet, hvordan du kan komme af med den angst, du oplever i forskellige situationer – og som du bliver irriteret over at opleve... Jeg tænker, at det bedste sted at starte er måske at finde ud af, hvor den angst stammer fra – du fortæller selv, at det måske kan have forbindelse med, at dine forældre blev skilt..? Det kunne være et sted at starte – hvis du kan prøve at huske tilbage på, hvordan du fik det af vide, hvilke følelser det vækkede i dig, hvordan der blev taget hånd om dig i hele processen... Nogle reagerer ved at lukke sig lidt inde og gruble over tingene selv, hvorimod andre har brug for at udtrykke sig meget tydeligt og tale om de tanker, der fylder i hovedet på dem... kan du huske, hvordan du reagerede? Gik du med det selv, eller havde du nogen at dele dine tanker med?

Nogle mener, at man kan sammenligne en skilsmisse med et dødsfald. Fordi det er et tab, ligesom man mister en person. Det er tab af en familie, måske også tab af nogle drømme og ønsker, der var for den samlede familie – og nu skal I alle til at fortælle en ny historie om jer selv og det, I har sammen... Det er en lang og nogle gange lidt uoverskuelig proces, I alle skal igennem – måske er det ikke helt sådan for din familie, men nogle familier kan godt have meget opmærksomhed på at skabe en ny hverdag og få den til at fungere - og så måske lidt glemme at mindes det gamle og få lov til at være ked af det ind i mellem – ligesom man vil være, hvis man mister én person, så går livet videre, men man kan godt have dage, hvor man er lidt mere ked af det og savner personen lidt mere, kan du følge mig i det?

Hvis man går rundt med en form for sorg eller en anden form for samling af følelser, der ikke er blevet talt om eller sat på plads indeni en selv, så kan det komme til udtryk i forskellige former for angst – angst for at være blandt mange mennesker, for at være alene, for at falde i søvn eller som du beskriver, angst for at udfordre dig selv.

Om det er dine forældres skilsmisse, der har startet det, eller om det er tilfældigt i tid, kan jeg desværre ikke svare på, men en skilsmisse er altid en stor omvæltning i en families liv, så jeg tænker, at det i en eller anden grad har påvirket dig og dine tanker...

Så når du spørger til , hvordan du kan komme af med den angst, tænker jeg, at du vil have rigtig godt af at få hjælp til at ”arbejde” dig gennem angsten og forstå, hvor den kommer fra og samtidig få nogle redskaber til, at det er dig der bestemmer over den og ikke angsten, som bestemmer over dig...

Kunne det være en mulighed at fortælle din mor eller far, hvordan du oplever, at der er flere ting og situationer, som gør dig utryg og som du føler dig begrænset af det? Og I så sammen finder ud af hvilken form for hjælp, du har lyst til? Der er mulighed for at tage kontakt til psykologen, som er tilknyttet din skole, eller I kan gå til jeres læge og høre hvilke muligheder, han foreslår. Jeg synes, at det er så vigtigt, at du bliver støttet i, at du har lyst til at arbejde med den angst og få den dæmpet, så den ikke begrænser dig i det, du har lyst til at lave i hverdagen – så hvis du ikke føler, du kan tale med dine forældre om det, er der så en lærer på skolen, som du kunne have lyst til at betro dig til? Det vigtigste er, at det er en voksen, som tager dig alvorligt og støtter dig i at finde den rigtige form for hjælp.

Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvis du gerne vil prøve at snakke dig frem til en anden løsning sammen med en rådgiver.

De bedste ønsker til dig,

Fra BørneBrevkassen