Kære pige på 11 år
Tak for dit brev, hvor er det godt, du skriver. Det lyder rigtig væmmeligt, at du sommetider oplever at blive forstyrret af ubehagelige tanker. Jeg kan godt forstå, du synes, det er mega irriterende, for din hverdag ville sikkert også være noget lettere, hvis ikke du blev forstyrret af de mærkelige tanker eller angsten.
Det er faktisk meget almindeligt, at man i perioder kan blive bange for forskellige tanker, der popper op i hovedet på. Ofte er det i 10 -12 års alderen, at man begynder at tænke mere over de ting som kan ske i forskellige situationer. Man kan sige, at vores hjerner bliver mere udviklet, og man bliver bedre til at forestille sig ting, og prøve at forudse hvad der kan ske og hvad man kan gøre for at undgå det, hvis tankerne fortæller, at det kan blive farligt. Det er altså helt normalt at tænke mere over tingene.
Det er jo egentligt godt, at man bliver bedre til det, så vi fx ved, at "hvad nu hvis jeg går ude på vejen og ikke på fortovet, så kan jeg risikere at blive kørt ned." Det er faktisk ret ofte, at man tænker og forestiller sig forskellige situationer ud fra "hvad nu hvis det skete?" og "hvad ville jeg så gøre?" Mon du kan genkende, det jeg skriver med udviklingen og måder at tænke på?
Ofte er det i en periode, hvor tanker virker forstyrrende og skræmmende, fordi man er ved at finde ud af hvad der er godt, farligt og hvordan man kan løse situationerne. Som regel kan man godt slippe af med tankerne igen, men somme tider kan de være meget stædige og svære at slippe af med. - Især, hvis man ikke får noget hjælp til det...måske vil det hjælpe, at fortælle til nogen, hvad du tænker, fx "jeg kommer til at tænke på, hvad nu hvis det her sker, at....? Hvad skal vi så gøre?" Så tankerne kommer ud, og bliver til at dele med andre, som kan hjælpe med at berolige, så tankerne ikke kun tænker i katastrofer, men også i løsninger.
Jeg ved ikke, hvor længe, du har været plaget af de her irriterende og ubehagelige tanker, eller om du har fortalt nogen om dem..? Ud fra din beskrivelse, gætter jeg på, at dine forældre kender til dem? Men hvad med dine lærere og din nærmeste veninder? Ved de mon, at du ind i mellem bliver skræmt af tankerne..?
Jeg tror, det kunne være godt, hvis du (eller dine forældre) talte med dine lærere om, hvordan du har det, så de ved, at sådan en klassetur ikke bare er ren hygge for dig. En nøje aftalt plan kan tit være med til at holde ubehagelige tanker på afstand, den skal bare også indeholde en slags "nødplan," hvis noget går galt.
Jeg tror, det er vigtigt, at I sammen aftaler, præcis, hvad der sker på turen, hvem du går sammen med, hvornår I skal mødes og den slags. Derudover skal I selvfølgelig også have talt om, hvad du skal gøre, hvis du pludselig mærker, at de ubehagelige tanker begynder at plage dig på turen...
Måske ville det eksempelvis kunne give dig lidt mere ro, hvis du fx. havde din mobil telefon med, og hvis du fik lov at få lærernes telefonnumre, så du kunne ringe til dem, hvis de bange tanker forstyrrede dig på turen..?
Måske lyder det lidt fjollet, men jeg tror, det er en fordel at være flere mod tankerne. For ubehagelige tanker har tendens til at virke værre, hvis man er den eneste, der kender til dem...
Hvis tankerne bliver ved med at plage dig i fremtiden, og begynder at forhindre dig i at leve dit liv, som du gerne vil, så tænker jeg du og dine forældre skal tale med nogen, som har forstand på bekæmpelse af uønskede tanker. For det er der faktisk en del professionelle folk som har!
Jeg håber meget, du kan bruge svaret og at du når at se det inden turen på onsdag. Hvis du på et tidspunkt kunne tænke dig at tale med en af BørneTelefonen rådgivere om dit liv eller nogle af de tanker du gør dig, så er du meget velkommen til at ringe til os på 116 111.
De kærligste hilsner fra BørneTelefonen
