Brev

Angst

Hejsa Børnetelefonen.

Jeg er en dreng på 15 år. Her for tiden har jeg det ikke så godt. Jeg har Angst for livet og døden, det er nu begyndt at blive værre. Her i søndags var jeg til konfimation, da jeg kom ind på kirkegården kunne jeg bare mærke, hvordan den der følelse af angst, bare gik igennem mig. Jeg synes det er mærkeligt fordi, jeg er blevet konfimeret og har aldrig, haft den samme føelse med kirke som i søndags.

Angsten har enlig stået på i lang tid, her på det seneste er det bare blevet værre. Det har stået på i flere måneder, jeg ved ikke hvor det er kommet fra, det er bare mega irreterende.

Jeg har snakket meget med min kvindelige lærer, problemet er bare at når vi snakker kan det, godt komme til at tage mega lang tid, pga de problemer der er tale om.

Jeg savner rigtig meget en at tale med om alle disse problemer, jeg kan bare ikke snakke med min mor og far om tingene, som jeg kan med hende. Jeg føller ikke at der er den samme trykhed der hjemme, som der er i skolen, når jeg snakker med hende.

En af dagene her i denne uge var vi oppe ved sundedsplejsken, jeg fortalte hende om angsten og at jeg savnede en at snakke med. Hun forslog evt. Psykolog eller AKT, hun lovede derefter at snakke med mine lærere om det, jeg er bare enormt bange for hvad der kommer til at ske, og bange for at gå psykisk ned af det.

Jeg er også en dreng som går og tænker på en masse ting, derfor er angsten endu mere irreterende. Jeg føler ikke jeg har nogen at snakke med om tingene, det er rigtig hårdt at være mig lige nu, da jeg mangler nogle at snakke med, og har andre problemer. Desuden er mit sociale netværk ikke så godt lige nu, pga alle de ting som fylder som er enormt svære.

Desuden går jeg også i Special klasse, hader jeg også mig selv lige nu, også fordi jeg føler jeg intet kan blive til, når jeg går i specialklasse. Måske også fordi jeg ved ikke, hvad de andre tænker om en.

Dreng, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære Dreng på 15 år,

Tak for dit ærlige brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive. Du er sej, at du bliver ved at kæmpe for at få hjælp. Hold godt fast i dit mod, det skal være med til at hjælpe dig videre.

Du har allerede hjulpet dig selv meget, ved at søge rådgivning de steder der er omkring dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg fornemme, at du er helt bevidst om, hvor du føler dig tryg, og hvor det er rart for dig at snakke.

Det varmer mit hjerte, at du er glad for din lærer, og at hun lytter til dig. Har I snakket om, om der er nogle gode værktøjer eller idéer til hvad du kan gøre, når angsten fylder ekstra meget? Måske kan du spørge hende, om der er noget hun tænker, der kunne hjælpe dig. Det er også noget, som du kan snakke med en psykolog eller AKT om.

Jeg tror nemlig, at det vil være rigtig fint at have nogle samtaler med en psykolog eller AKT. Det er naturligt, at man er bange for, hvad der skal ske. Du ved måske heller ikke helt, hvordan det foregår hos en psykolog eller AKT? Det kan være, at du kan spørge din lærer eller sundhedsplejerske om det?

Det er ikke spor farligt. Tværtimod. En psykolog eller AKT er uddannet til, at tale med børn og unge. De gør det flere gange om dagen. Derfor ved de meget om, hvordan det er, at have det som dig. De skal nok berolige dig og lytte til dig. Det kan være en god idé, hvis du fortæller dem om, hvad du er bange for. Eller får sundhedsplejersken eller din lærer til at sige det. Så er de nemlig opmærksomme på, hvordan de bedst kan hjælpe.

Jeg ved fra andre unge på din alder, at de kan blive ramt af de samme tanker som dig. Det er meget normalt, at store ting som liv og død, begynder at fylde i ens tanker. Måske kunne din lærer tage emnet op i klassen? Der kan sidde andre, som føler som dig, uden at de har dit mod til at bede om hjælp. Det kan være, at det er en hjælp for dig at vide, at du ikke er alene. For det er du ikke. Hvis du har brug for nogle idéer til at finde ro, når tankerne fylder, kan du også kigge her: https://bornetelefonen.dk/find-ro-0

Du lyder som en klog, følsom og reflekteret dreng. Når man gør sig store og kloge tanker, kan det være rart at få sat ord på, så de kommer ud af ens hoved. Hvis man ikke lige har en at snakke med, når tankerne rammer, kan det for nogen hjælpe at skrive dem ned - f.eks. i en lille bog. Du er i hvert fald god til at skrive om dine tanker og følelser.

Du skriver, at du ikke rigtig kan bruge dine forældre til at snakke med. Men jeg tænker, at det er vigtigt at dine forældre ved, hvordan du har det. Det betyder ikke, at det er dem, du skal snakke med, når det er svært. Men de kan og skal være en støtte for dig. Måske kan din lærer, en psykolog eller AKT hjælpe med at fortælle dem om det?

Du kan også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. De er vant til at snakke med unge, der har det som dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen

Jeg er en 15 årige dreng der har problemer

afhængig

Flere breve om At være bange

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Læs mere her