Angst

Kære Dreng på 15 år,

Tak for dit ærlige brev. Det er flot, at du har haft overskud til at skrive. Du er sej, at du bliver ved at kæmpe for at få hjælp. Hold godt fast i dit mod, det skal være med til at hjælpe dig videre.

Du har allerede hjulpet dig selv meget, ved at søge rådgivning de steder der er omkring dig. Når jeg læser dit brev, kan jeg fornemme, at du er helt bevidst om, hvor du føler dig tryg, og hvor det er rart for dig at snakke.

Det varmer mit hjerte, at du er glad for din lærer, og at hun lytter til dig. Har I snakket om, om der er nogle gode værktøjer eller idéer til hvad du kan gøre, når angsten fylder ekstra meget? Måske kan du spørge hende, om der er noget hun tænker, der kunne hjælpe dig. Det er også noget, som du kan snakke med en psykolog eller AKT om. 

Jeg tror nemlig, at det vil være rigtig fint at have nogle samtaler med en psykolog eller AKT. Det er naturligt, at man er bange for, hvad der skal ske. Du ved måske heller ikke helt, hvordan det foregår hos en psykolog eller AKT? Det kan være, at du kan spørge din lærer eller sundhedsplejerske om det?

Det er ikke spor farligt. Tværtimod. En psykolog eller AKT er uddannet til, at tale med børn og unge. De gør det flere gange om dagen. Derfor ved de meget om, hvordan det er, at have det som dig. De skal nok berolige dig og lytte til dig. Det kan være en god idé, hvis du fortæller dem om, hvad du er bange for. Eller får sundhedsplejersken eller din lærer til at sige det. Så er de nemlig opmærksomme på, hvordan de bedst kan hjælpe.  

Jeg ved fra andre unge på din alder, at de kan blive ramt af de samme tanker som dig. Det er meget normalt, at store ting som liv og død, begynder at fylde i ens tanker. Måske kunne din lærer tage emnet op i klassen? Der kan sidde andre, som føler som dig, uden at de har dit mod til at bede om hjælp. Det kan være, at det er en hjælp for dig at vide, at du ikke er alene. For det er du ikke. Hvis du har brug for nogle idéer til at finde ro, når tankerne fylder, kan du også kigge her: https://bornetelefonen.dk/find-ro-0 

Du lyder som en klog, følsom og reflekteret dreng. Når man gør sig store og kloge tanker, kan det være rart at få sat ord på, så de kommer ud af ens hoved. Hvis man ikke lige har en at snakke med, når tankerne rammer, kan det for nogen hjælpe at skrive dem ned - f.eks. i en lille bog. Du er i hvert fald god til at skrive om dine tanker og følelser. 

Du skriver, at du ikke rigtig kan bruge dine forældre til at snakke med. Men jeg tænker, at det er vigtigt at dine forældre ved, hvordan du har det. Det betyder ikke, at det er dem, du skal snakke med, når det er svært. Men de kan og skal være en støtte for dig. Måske kan din lærer, en psykolog eller AKT hjælpe med at fortælle dem om det?

Du kan også starte med at ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig. De er vant til at snakke med unge, der har det som dig.

De bedste hilsner BørneTelefonen