Kære dreng på 15 år.
Tak for dit brev. Det var godt du skrev, for jeg kan læse, at det fylder meget hos dig, at du får det så svært hver gang, du skal fremlægge.
Du er slet ikke den eneste, der oplever at blive meget nervøs ved fremlæggelser. Her på BørneTelefonen taler vi med mange unge, der har det lige som dig. Derfor er mit gæt, at du heller ikke er den enestes i din klasse, der har det sådan. Men at ret mange faktisk godt kan genkende din nervøsitet.
De ”symptomer” du beskriver, som opstår både i tiden optil, at du skal fremlægge og under selve fremlæggelsen, er de samme mekanismer, kroppen reagerer med, når der sker noget rigtigt farligt. Som fx at blive jagtet af en løve.
Selvom det ikke er farligt at fremlægge, så tolker dit hoved det som noget farligt. Og derfor får du disse symptomer – kvalme, ondt i maven og sveder. Herved ”bekræftes” din krop i, at det er farligt og derved starter en ond cirkel.
Når man har det sådan, er det en god ide at få hjælp af ens lærer og forældre. På mange skoler er der lærere eller en vejleder, der ved noget om præstationsangst, som kan tale med en og give en nogle gode øvelser. Det kunne jo være, at det var sådan på din skole også. Vil du kunne bede dine forældre eller lærer om hjælp til at undersøge det?
Samtidig vil åbenhed om, hvordan du har det også i sig selv kunne hjælpe. Din lærer kan sikkert godt se på dig, at du er nervøs. Men måske ser det slet ikke så voldsomt ud, som det føles for dig. Og derfor har din lærer måske ikke været opmærksom på at støtte dig. At have en aftale med sin lærer om, at han eller hun støtter dig og hjælper dig igennem præsentationen kan i sig selv gøre presset mindre.
Det kan også være, at I kan tale om præstationsangst sammen i klassen. Kan du måske foreslå din lærer det? Får man øje på, at andre har det lige som en, kan man nemlig føle en form for fællesskab. Og det fællesskab kan være støttende for dig og andre i samme situation.
Jeg vil desuden foreslå dig to helt praktisk øvelser, som måske kan hjælpe:
Første øvelse handler om at forsøge at bryde den onde cirkel, inden ” symptomerne” bliver alt for slemme. Det kan man gøre ved at aflede tankerne.
Når du sidder derhjemme i ugen op til og mærker, at du får symptomerne, kan du derfor prøve at lave en masse regnestykker. Spørg dig selv: 100-7 hvad er det? Det er 93. Derefter siger du 93-7 hvad er det? Og sådan fortsætter du. På denne måde bliver din hjerne optaget af noget andet og glemmer nemmere det ”farlige” for en stund. Og på den måde bremser du symptomerne og ”den onde cirkel”.
Når dagen så kommer, hvor du skal fremlægge, kan du, når du kan mærke, at nervøsiteten begynder at komme, tage en langsom dyb indånding og derefter en langsom udånding gennem munden. Dette kan du gøre både, når du kommer ind i klassen, og inden du skal op. Du kan også lige holde en pause og gøre det under fremlæggelsen, hvis nervøsiteten er ved at overmande dig. At trække vejret sådan virker nemlig beroligende for kroppen og nervesystemet.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Rigtig meget held og lykke med næste fremlæggelse. Jeg syntes, du er super sej, at du faktisk fremlægger, selvom du bliver nervøs. Det kræver stor viljestyrke og mod og er altså virkelig godt gået. At du kan det, får mig til at tænke, at du nok skal komme i mål med at få nervøsiteten under kontrol.
Mange store hilsner og klap på skulderen fra BørneTelefonen.
