Kære pige på 15 år!
Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du skriver for at få hjælp til angsten. Jeg kan høre, at den fylder meget i din hverdag, og at det er rigtigt ubehageligt for dig.
Der er en del både børn, unge og voksne som oplever at lide af angst i perioder af deres liv. Det er rigtig ubehageligt, men det kan sagtens behandles, så man kan få det godt igen. Når jeg læser dit brev, får jeg en forståelse af, at angsten står meget i vejen for, at du kan gøre de ting, du gerne vil. Fx være sammen med veninder til sammenkomster og fester, tage i skole uden at være bange for, om du har nogen at være sammen med og på lejrskole. Jeg spekulerer på om du mon føler du har brug for, at have kontrol over ting for bedre at kunne slappe af og undgå angsten?
Jeg tænker også på, hvor længe det mon har været sådan, og om der er nogen der ved det? Ved dine forældre det? Og hvad med dine lærere og veninder? Jeg tænker også på, om du mon har fået hjælp til at få fjernet angsten, fx af en psykolog?
Jeg tror, der er mange som lider af angst, der kan genkende de ting, du beskriver i dit brev i forhold til hvor meget angsten kan fylde, og gøre ens liv besværligt.
Alle har brug for søvn. Hvis man får for lidt søvn, kan alting føles værre og sværere. Bekymringer og problemer kan vokse sig større og føles uoverskuelige og dagen i morgen kan virke uoverkommelig. Det er ubehageligt for alle mennesker. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at du får noget hjælp til at få styr på angsten, så det er DIG og ikke den, der styrer dit liv. Også så du kan lægge bekymringerne lidt fra dig, blive mere afslappet, og slippe kontrollen. Det skulle også gerne være sådan, at du kan gå i seng om aftenen, og glæde dig til i morgen, i stedet for at frygte hvad der kan ske. I morgen kan jo lige så godt blive en dejlig dag!
Jeg tænker, at den bedste måde at få hjælp på er, at du får fortalt nogle voksne om angsten. Jeg tænker, at det i hvert fald er vigtigt, at dine forældre kender til den (hvis de ikke allerede gør det), så de kan hjælpe dig med, at bekæmpe den. Hvis du synes det er svært at sige til dem, kan du måske få en anden voksen til at hjælpe dig med, at sige det til dine forældre. Det kan fx være en lærer, en venindes mor eller en anden sød voksen, som du har tillid til. Hvis ikke du har mod på at tale om det med det samme, kan du vise dine forældre eller den anden voksne det brev, du har skrevet til brevkassen og mit svar til dig. I brevet beskriver du rigtig godt, hvordan du har det, og hvordan angsten påvirker dit liv. Når dine forældre har fået det at vide, tænker jeg, at de måske kan gå med dig til lægen, og fortælle ham/hende om angsten, så du kan få en henvisning til en psykolog. Det kan også være, at der er en psykolog på din skole, som kan hjælpe dig. Evt. kan dine forældre også ringe til den kommune i bor i, og spørge om hvilke muligheder der er for at få hjælp.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du får hjælp hurtigst muligt til at få jaget angsten ud af dit liv. Den skal i hvert fald ikke genere dig længere!
Hvis du har brug for at tale med rådgiver, er du selvfølgelig meget velkommen til at ringe elle sms’e til BørneTelefonen. Tlf. nr. er 116 111. Du kan også logge på chatten ved at gå ind på www.bornetelefonen.dk. Der sidder søde rådgivere klar til at hjælpe dig.
Mange knus og kærlige hilsner fra
BørneTelefonen
