angst

Kære pige på 14 år

Det, du skriver i dit brev, det er en meget fin beskrivelse af, hvordan det er være meget bange og føle sig angst – selvfølgelig tror vi på dig. Alle mennesker, især børn, oplever at være bange i perioder, og det er faktisk helt normalt.

Uanset hvad du er bange for, eller hvad du ser for dig, så tror jeg, at det vigtigt, at du snakker med dine forældre om, at du har disse bange følelser. Du har brug for hjælp og opbakning fra dine forældre og måske har de idéer til, hvad der vil godt at gøre.

Du skriver, at det er når du er alene, eller når du går alene i mørket, at du bliver bange. Jeg tror, at der er rigtig mange, der kan genkende det, at mørket kan sætte gang i fantasien og gøre en bange.

Kunne det være en idé, at du snakkede med dine forældre, om at de I en periode kan hente dig – så du ikke skal gå alene hjem, når det er mørkt? Når du bliver bange, tror jeg også, at det vil hjælpe dig, at du kan sige det til dine forældre. I kunne aftale, at du gerne må kalde, og så skal far eller mor komme ind til og sige noget rart og beroligende til dig. Det kunne fx være ”Det er kun tanker. Det er ikke virkelighed. Alt er okay, så du skal ikke være bange.”

Måske vil du i starten kalde på dine forældre mange gange – men ret hurtigt tror jeg, at du vil få mindre og mindre brug for at kalde på dem. Så kan du nøjes med at sige højt, til dig selv: ”Det er tanker fra min fantasi – det er ikke virkelighed.”

Jeg synes, du skal overveje at vise dine forældre brevet og mit svar. Ellers er du meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, der sidder der søde rådgivere, der er klar til at snakke med dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen