Kære 12-årige pige,
Sikken et fint brev du har skrevet om det at bekymre sig. I brevet fortæller du om nogle tanker i dit hovede, som er begyndt at fylde meget for dig. Så meget at du ikke orker at skulle have det sådan her mere. Jeg kan virkelig godt forstå, at du ikke har lyst til at tingene skal være sådan mere.
Du fortæller det med at dit hoved siger nogle ting til dig om nogle ting, du skal gøre eller sige. Ellers sker der nogle ting for dig; ”Ellers får du mareridt, eller får du det ikke godt, eller kan du ikke trække vejret”. Det lyder alt sammen ubehageligt og måske lidt skræmmende for dig. Du fortæller også i brevet, at du ikke kan klare det her mere. Og at du er ked af det og græder hver dag. Det må være hårdt at være i det for dig.
Jeg kan sagtens forstå, at du ikke kan klare at have de tanker og føle du skal gøre de ting. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har været så modig at skrive dit brev her til os. For du skal ikke være alene med dine tanker.
Når du er sammen med dine venner i skolen eller efter skolen, så har du det egentlig ikke dårligt. Men de 1000 tanker kommer frem, når du er alene. Er det mon rigtigt forstået?
Du er slet ikke den eneste, som kommer til at bekymre sig lidt for meget. Rigtig mange børn og unge, som vi snakker med har det også sådan.
På BørneTelefonen har vi en rigtig fin side, hvor du kan se videoer med andre børn og unge om det at have angst. Der er også gode råd til, hvad du kan gøre, når tankerne kommer. Jeg sætter ind link ind til dig her; https://bornetelefonen.dk/bange-utryg-angst/
Det er helt rigtigt, som du siger at det er godt at snakke med nogen om tankerne. Ved at snakke med nogen man stoler på, kan tankerne komme til at fylde mindre. Alle mennesker har det svært engang imellem. Det er helt okay at række ud efter hjælp, når man ikke har det godt. Dine forældre har ansvaret for, at du er tryg og har det godt derhjemme.
Måske du allerede har prøvet at snakke lidt med din mor om bekymringerne? Hvordan var det mon at snakke med hende om det? Hvis du har mod på det, kunne du måske skrive nogle af tankerne ned og vise til hende. Lidt ligesom du har gjort så flot i brevet til os. Hvordan ville det mon være for dig?
Det er rigtig godt, hvis du kan finde modet til at fortælle dine forældre hvordan du har det. På den måde kan de hjælpe dig.
Du spørger i brevet, om jeg tænker, du måske har angst. Det er en virkeligt godt spørgsmål. Jeg kan ikke helt svare på det desværre. Men det vigtigste er, at du får snakket med en voksen om det. Måske du og dine forældre skulle få en tid til en snak med din læge. Lægen kan hjælpe med at finde den rigtige hjælp til dig.
Der er også nogle forskellige ting, du kan prøve for at stoppe bekymringstankerne;
- Når du mærker uro, så prøv at forestil dig, at du er et rigtig rart sted, hvor du plejer at have det godt og være tryg – det kan måske bremse de urolige tanker og bekymringer.
- Sig angsten og uroen imod – tænk på, at du ikke vil finde dig i, at urolige tanker skal forstyrre sig og ødelægge din dag.
- Tænk på nogle neutrale ting, så din tænkehjerne kommer så meget på arbejde, at der slet ikke bliver plads til, at følelserne tager over. Det kunne være nogle ting i skolen du skal, lektier fx. Eller noget sjovt, du har set i TV.
Der findes også forskellige ting, som kan hjælpe med at give en pause fra bekymringerne. Nogle forslag kunne være at høre musik, at ringe eller skrive til en ven, at tegne eller læse en bog, at tage et bad, at se noget sjovt i TV eller YouTube. Kunne du komme i tanker om nogle dejlige ting, du kunne gøre, hvis tankerne fylder for meget?
Du må også altid gerne ringe eller skrive til os på BørneTelefonen på 116111, hvis tankerne fylder for meget. Eller hvis du har noget på hjerte, som du har brug for at tale med en voksen om. Husk på hvor stærkt det er, at du har skrevet brevet.
Alle de bedste og kærlige tanker til dig,
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
