Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 13 år

Jeg synes, at det er rigtig flot, at du har arbejdet så meget med din angst, så du har oplevet at blive fri for den i en periode. Derfor forstår jeg godt, at du synes det er mega øv og svært, at den nu er vendt tilbage. Du kæmper og prøver, alt det du har lært, men alligevel er der så mange tanker, så det er svært at sove. Så hvad mere kan du gøre?

Jeg vil rigtig gerne forsøge at hjælpe dig på vej.

Jeg ved fra andre børn og unge, at angst indimellem vender tilbage i forskellige situationer.  Man kan være helt fri af angsten, som du har oplevet, for så at opleve at angsten dukker op når man står overfor nye ukendte ting og situationer. Nogle skriver om, at det kan føles pinligt, og at man kan være lidt flov over at have angst, og derfor er det svært at bede om hjælp – igen. Andre børn skriver om, at de kan blive endnu mere bange – fordi angsten nu er der igen. Mon du kan genkende nogle af de tanker og følelser? Hvis du kan, skal du vide at det er helt normalt, når man kender til angst.

Det lyder til, at du har været god til at bede om og få hjælp. Det er bare en rigtig vigtig ting at kunne. Selvom du har lært nogle gode teknikker, så kan det være svært at skulle klare det hele på egen hånd, nu hvor angsten er dukket op igen.

Man kan se på det med angst, og det at hjælpe sig selv, som en muskel der skal trænes. Det kan sammenlignes med armmuskler og armbøjninger. I starten kan man måske kun lave en armbøjning, men hvis man øver sig hver dag, så får man flere armmuskler og kan lave flere, uden det føles svært. Hvis man så ikke har lavet armbøjninger i noget tid, så kan det føles som om, man starter forfra. Mon du kan følge mig? Det er måske også med til, at du ikke føler, at det, du har lært hos psykologen, virker lige nu?

Det lyder til, at det er dine tanker om den kommende lejrtur, der lige nu fylder hos dig, så du mærker angst og ikke kan sove?

Angst opstår nemlig også tit, når ens hjerne ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det er tankerne der styrer hjernen og som sætter gang i angst følelsen. Men det ved du måske allerede?

Jeg tror derfor, at det kan være en hjælp for dig hvis du sammen med dine forældre får snakket med din lærer om, hvordan du har det med den lejrtur. Nu er det jo blevet sommerferie, men måske kan dine forældre skrive til læreren og bede om et møde, så snart det er muligt. Et møde hvor I også kan lave aftaler om, hvad du kan gøre, hvis det hele bliver rigtig svært. Jeg tænker at det måske kan give dig lidt ro indeni, hvis du ikke skal gå alene med dine tanker og følelser i forhold den lejrtur?

Men måske kan det også være hjælpsomt for dig at læse gode råd om det at have angst fra andre børn? Du kan se mere her: angst

Vi på BørneTelefonen har også lavet nogle videoer om det at have angst. Selvom du allerede ved hvordan det føles, så er der måske noget, du kan bruge ved at se dem: Gode råd om ANGST

Jeg forstår godt, at du kan være nervøs for at skulle på lejrtur. Men jeg tror faktisk på, at du godt kan klare det! Især hvis du allerede nu er ærlig, og I sammen får lavet aftaler om turen.

Jeg håber meget at det lykkes for dig, så du kan komme med og få en god tur.

Jeg ønsker, at du får en dejlig sommerferie.

Kærlige hilsner

BørneTelefonen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat