Angst

Kære pige

Tusind tak for dit brev. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet din far. At miste en forælder er et ufatteligt stort tab. Med sorgen kan følge mange andre følelser og reaktioner. I dit brev beskriver du, hvordan du oplever angst som følge af sorg, og jeg ved, at du ikke er alene om at have det sådan.

I lang tid efter din fars død lukkede du dig mere og mere inde og snakkede ikke rigtig om det. Jeg kan forestille mig, at det må have været enormt hårdt og ensomt. Det lyder som om, du er blevet lidt bedre til at åbne op siden hen…? Det lykkes dig i hvert fald rigtig godt at sætte ord på sorgen og dine følelser i dit brev.

Du fik alt for meget ansvar i tiden efter din fars død, og jeg ved, at mange andre børn og unge har oplevet det samme. Når den ene af forældrene i en familie dør, kan man som barn komme til at træde ind i rollen som den, der tager ansvar og passer på resten af familien. Det er meget hårdt og opslidende, især fordi du var barn og samtidig har din egen sorg at bære. Jeg forestiller mig, at du nu har brug for, at andre passer på dig. Måske er det du mærker nu, er det man kan kalde for udskudt sorg - fordi du ikke rigtigt har haft plads til at sørge da det var mest nødvendigt?

Det er godt at høre, at der altid er en lærer til at hjælpe dig i hverdagene. Jeg tænker, at der også må være en lærer på skolen i weekenden. Måske er læreren der ikke hele tiden, men så bør der være et telefonnummer, så du nemt kan få fat på læreren, når du har brug for det. Det kan også være, at du kan tage hjem til din mor og søster lidt oftere i weekenden. Hvis du har bedsteforældre eller andre i familien, du kan lide at besøge, kan du måske også komme på weekend der ind i mellem?

Årsdagen for din fars død nærmer sig, og du skal mærke efter, hvordan du bedst kommer igennem dagen. Måske har du brug for at komme hjem og være sammen med din mor og din søster. Jeg kan godt forstå, hvis det er det, du har mest lyst til, og så synes jeg, at du skal snakke med din mor eller en lærer om det. Måske kan I finde en løsning, så du kan komme hjem, selv om det er hverdag. Det lyder i hvert fald som om, at det er vigtigt for dig.

Du fortæller, at du stadig snakker med en psykolog, og det synes jeg er en rigtig god ide. Mon psykologen også hjælper dig med, hvordan du kan håndtere den angst, du oplever, hvordan du kan få vejrtrækningen rolig igen eller snakker med dig om, at det er ok at trække sig lidt og få lidt ro omkring dig, også på efterskolen?

Du spørger om hjælp til hvad du skal gøre, og jeg tænker, at det, du ønsker, er at angsten forsvinder, og at der bliver mere plads til, at du kan være en gladere pige, selv om du har savn og sorg med i livet. Jeg tror helt sikkert, at du kan få det bedre, og jeg tror også, at du er på rette vej.

Selvom det er svært at være i, har du faktisk overskud til at tænke, at det nok vil være godt for dig at blive på efterskolen året ud. Det synes jeg er ret flot. Hvad er det mon, du tænker, der vil være godt ved at blive…? Er der noget, du håber på at få ud af efterskoleåret? Noget, som nogle af lærerne eller dine nye klassekammerater måske kan hjælpe dig med?

Det, som hjælper mange andre børn og unge, der står i din situation, er ofte at finde nogen, som er gode at snakke med. Det lyder som om du har fundet nogle søde lærere, der i hvert fald er gode til at hjælpe dig med at få fat i en roligere vejrtrækning. Måske kan du spørge en af de lærere, om I kan gå en tur en dag, eller om du kan få en fortrolig snak med læreren på dit værelse. Det kan være rart at tale sammen på et tidspunkt, hvor angsten ikke fylder for meget, og du bare har lyst til at snakke med nogen.

Mon dine nye klassekammerater ved, at du har mistet din far. Det kan være trygt, at de andre kender din historie og ved, hvorfor du for eksempel at angsten ind i mellem overvælder dig. Måske kan du tale med en af lærerne eller psykologen om, det vil være en god ting for dig at gøre. Og hvordan I måske kan få fortalt det på en god måde.

Rigtig mange børn og unge synes det er rart at mødes i en gruppe og tale om det at have mistet en forælder. Måske har du mod at prøve det eller se hvad det handler om? Du kan læse mere om sorggrupper på www.bornungesorg.dk , der er chat, brevkasse og et forum, hvor du kan skrive med andre unge, der har mistet. Der er også en anonym telefonrådgivning, man kan ringe til. Telefonnummeret er 70209903, og det er unge, som selv har mistet, der sidder ved telefonen. Du kan ringe mandag til torsdag klokken 17.00-21.00.

Prøv også at se, om der er nogle af rådene her, du kan bruge: 

Jeg ønsker dig virkelig det bedste og håber, at du kommer godt igennem årsdagen for din fars død – og at du får et godt efterskoleår.

Husk at du selvfølgelig også altid er velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen