Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Andre

Jeg er bange. Ikke som i frygt for noget, bare bange. Det er ikke på grund af min angst, måske lidt, men det har ingen betydning. Jeg vil gerne vide, hvorfor, jeg er så bange for at fortælle folk, (mest min familie, venner og kærste) om mine problemer. Jeg vil bare havde at de har et billed af en glad mig. Jeg vil ikke havde at de skal bære rundt på mine sorger, bekrymringer og tanker.

De siger at jeg er for hård ved mig selv, jeg ikke lytter til mig selv. Jeg kan få hvilken, som helst til at fortælle mig en hemmelighed, men det er vild svært at læse mig og forstå mig. Jeg gemmer mig, når jeg er ked af ting, men jeg vil så gerne findes. Jeg vil ikke gøre krav på folks opmærksomhed, men jeg vil gerne havde den nogen gange, det er som om jeg ikke er til at stille til freds.

Jeg prøver at gemme d¨ting væk og lytte til andre, som en slags byttehandel nogen gange, jeg forventer at mine venner også skal høre så mine problemer, men det gør de sjældent. Jeg elsker min kæreste så meget, men jeg vil bare gøre ham glad, jeg vil ikke se sorgen på hans andsigt, når han høre om mig. Jeg er så anderledes og sig ikke at det er narturligt for teenager, jeg har læst psykologi, jeg har prøvet at hjælpe mig selv.

Hele min familie er bange for at jeg skal ende, som min bror, som er psykisksyg og mit stress, depretion og angst hjælper ikke lige frem på det, det er heldigvis ikke i en slem grad jeg har det, men…….

Jeg har glemt mit spørgsmål og det kan jo også være lige meget, kan det ikke? Jeg kan ikke se hvad folk ser i mig og folk vil ikke sige det. Jeg gider ikke selvmord igen, jeg har prøvet på det en gang, det var rigtig dejligt, men da mine forældre opdaget mig og tiden efter var forfærdelig. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få alt til at køre rundt.

På forhånd tak for hjælpen, hvis du/i har forstået hvad jeg har skrevet

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 16 år

Tusind tak for dit brev. Jeg kan se på dit brev, at du går rundt med rigtig mange tanker, og jeg tænker, det er rigtig godt, at du har skrevet ind til BørneBrevkassen, og jeg håber, jeg kan hjælpe dig med at finde en vej frem.

Jeg læser i dit brev, at du er bange for mange ting, men det, der bekymrer dig mest er, at du er bange for at vise, hvem du egentlig er... Du vil gerne have, at din familie, venner og kæreste har et billede af en glad dig... Og det kan jeg sagtens forstå. Jeg tror, vi alle har prøvet at lægge låg på følelser, fordi vi er bange for at gøre dem, vi holder af, kede af det eller bange... Imidlertid virker det på dit brev som om, du lægger låg på dig selv i så høj grad, at du bliver trist og kommer til at tvivle på dig selv. Er det mon rigtigt forstået?

Jeg tænker, at der måske er bare ét menneske, du kender, som du tør prøve at vise lidt af dig selv til og se, hvad der sker? Det kan måske være din mor, din far, en bedstemor/far, din kæreste, en veninde eller måske en voksen på skolen? Vi kender ofte mennesker, som vi føler os mere trygge sammen med... Måske du kan øve dig på det menneske, og lige så stille åbne op..? Jeg ved det er svært, men måske det så kan være en hjælp for dig at vise dit brev og måske mit svar..? Måske det kan få hul på samtalen?

I hvert fald tror jeg, at det er meget vigtigt, at du forsøger at finde frem til en, du tør åbne dig op for... Hvis ingen af dem, jeg har nævnt ovenfor kan bruges, er det måske en ide for dig at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge på UngeChatten og vende dine tanker der?

Endelig er det en mulighed i alle kommuner at henvende sig til en ungerådgivning for at få hjælp. Måske det kunne være noget for dig?

Jeg håber, du finder hjælp og finder frem til, at du kan vise flere sider af dig selv og ikke kun den glade.

Med venlig hilsen
BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat