aggresioner

Kære pige på 14.

Det lyder ikke spor rart, at du får raserianfald, som du ikke føler, at du kan styre. Men du skal ikke tro, at du er blevet sindssyg eller unormal af den grund. Ud fra det du skriver, tænker jeg faktisk, at du i virkeligheden er meget hensynsfuld overfor din familie. Du går op på dit værelse og raser ud deroppe, og du lægger virkelig en dæmper på dig selv. Du har mest lyst til at ødelægge og råbe og skrige, men du gør det som regel ikke, fordi du tager hensyn til din søster og resten af familien. Det, synes jeg, er meget omsorgsfuldt.

Jeg tænker derfor også på, om der også er nogen i familien, der tager hensyn til dig? Er der nogen, der ser dig, og ser at du bliver vred? Og er der mon nogen, der kommer og lægger armen rundt om dig, og spørger hvordan DU har det? Nogen gange kan man komme til at gå rundt med en ensomhedsfølelse, som ingen bemærker. Eller en anden form for frustration, som man ikke får delt med nogen. Og så kan det komme ud som raseri.

Agression og vrede er ikke forbudte følelser, som nødvendigvis skal holdes nede. Det kan faktisk være sunde reaktioner på ting i dit liv, som er svære. Jeg ved ikke, om det er sådan for dig, men du kan måske tænke over, om der er noget, der går dig på? Noget du ikke rigtig får talt med nogen om. Tænk også over, hvordan I i familien ser vrede – er det ok, at være vred? 

Du er 14 år. Og du er i fuld gang med din pubertet. Med puberteten følger en masse forandringer i kroppen, men også i tankerne. Mange unge i din alder føler, at de ikke altid har kontrol over deres følelser. Så er det super vigtigt, at have nogen at snakke med. Det kan i første omgange være en god veninde eller ven. Det KAN også være dine forældre eller en anden voksen, som du føler dig tryg ved. En lærer måske? 

Du kan også altid ringe til Børnetelefonen på 116 111 og få en snak med en voksen, som ikke kender dig. Du er virkelig meget god til at beskrive, hvordan du har det, og hvordan du føler, så du skal ikke være nervøs for, at starte en snak.

Jeg håber, du vil dele med andre, hvordan du har det. Så du kan finde ud af, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Og så du kan blive overbevist om, at der ikke er noget galt med dig.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.