Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

ÅNDEN I GLASSET!!

Hej BørneBrevKasse…
Vi er fire piger på 11 år. Vi legede tidligere idag Ånden i Glasset. Glasset bevægede sig, men vi har sagt at nogen af os nok kom til at rygge glasset lidt. Men der var stadig tidspunkter hvor at ingen af os ryggede glasset, og nu er vi rigtig bange og vi tør ikke at gå ud på toilettet, da det var der hvor at vi legede det.

Vi tør heller ikke gå alene rundt, og det har virkelig psygisk påvirkerket os rigtig meget! Vi kan virkelig ikke lide at gå rundt alene, eller sammen, og er bange hele tiden! Vil i ikke nok hjælpe, vi ed virkelig ikke hvad vi skal gøre! Vi har ringet til Børne Telefonen mange gange, men vi kan ikke komme igennem!! Håber VIRKELIG at i kan hjælpe os!!!

Kærlig hilsen: K…., A…, A….. og A….. !!!

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære piger

Tak for jeres brev. Jeg er ked af at I har oplevet at I ikke kunne komme igennem på BørneTelefonen, men nogle gange er der rigtig mange som ringer ind samtidig, og så er det at det kan være svært at komme igennem. En anden gang kan det måske være en hjælp at ringe ind lige når de er åbnet eller senere på aftenen, der plejer det at være lidt lettere at komme igennem.

Jeg er glad for at I har skrevet ind til os, for jeg kan godt forstå, at I er blevet forskrækkede, efter at I har leget ånden i glasset. I fortæller i jeres brev ikke rigtig noget om hvorfor I fik lyst til at prøve at spille ånden i glasset, hvordan I kom på ideén, hvordan I gjorde og hvad der egentlig skete. Måske betyder det heller ikke så meget- jeg ved at en del prøver det og ligesom jer bliver skræmt af det.Jeg kan godt forstå, at I er blevet forskrækket efter I har fundet ud af at glasset flyttede sig, uden det nødvendigvis var en af jer selv der rykkede det.

Jeg tænker lidt om det kan skyldes noget andet at glasset rykkede sig. Kan brættet have stået skævt, eller er der måske en der er kommet til at skubbe til brættet? Kan det måske også være en mulighed, at en af jer rent faktisk rykkede det, for at drille de andre, men bare ikke vil sige noget nu..? Hvis det nu viser sig, at det på ingen måde kan være nogle af de ting der gjorde at glasset rykkede sig, hvad tænker I mon så, det kan være..?

 
 Jeg kender ikke så meget til legen, men tænker at I måske er blevet bange for, om det kan være en ånd I har fået kontakt til..? Hvis det nu var en ånd der har været i glasset, hvorfor tænker I, så at det er noget man skal være bange for..? Kunne det ikke lige så godt være en god ånd, som vil jer det godt og måske passer på jer..? - Når alt kommer til alt har den jo ikke generet jer før..?

Jeg kan se at det er nogle uger siden I har skrevet brevet, hvordan er det mon gået i de uger..? Har I oplevet noget som har gjort jer mere bange eller nervøse, eller er I begyndt at kunne slappe lidt mere af nu hvor I har fået det lidt på afstand..?
Hvis I stadig er bange og nervøse, kan I jo prøve at sætte jer sammen, måske endda samme sted som I legede ånden i glasset, og så fortælle ånden at I ikke vil den noget ondt. Måske kan det være med til at få en afslutning på det hele. .? De bedste hilsner BørneBrevkassen

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat