Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg må ikke bruge MINE Penge

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 17 år

Jeg forstår, at du bliver nysgerrig og måske også lidt i tvivl om, hvordan reglerne er med ens egne penge, når man er under 18 år. Derfor er det så godt, at du skriver brevet her!

Det lyder til, at det her VR-headset er endt med at skabe en lidt svær situation mellem dig og dine forældre.

Jeg ser ellers i dit brev, at du har gjort dig mange gode og fornuftige tanker om, hvorfor du ønsker dig headsettet. Nemlig at det også vil være en måde at få rørt sig lidt på, mens du spiller og har det sjovt med dine venner.

Du spørger, om dine forældre godt må bestemme over de penge, du selv tjener. Og om de må tilbageholde pengene. Det er et virkelig godt spørgsmål!

Ens forældre må opdrage én, sådan som de synes er bedst indtil man er 18 år. Så længe de ikke krænker ens rettigheder og i det hele taget passer godt på én.

Derfor kan dine forældre godt have holdninger til, hvad du bruger dine penge til eller prøve at råde dig. Men fra man er over 15 år, må man selv bestemme, hvad man vil bruge sine egne penge til.

Når det så er sagt. Det er jo jul lige rundt om hjørnet. Mon der er nogen, der kunne finde på at give dig et VR-headset i gave? Eller måske et tilskud til det i gave?

Du skriver også, at dine forældre mener, du bruger for mange af dine penge hver måned. Derfor bliver jeg nysgerrig på, om dine forældre mon bliver bekymrede for, at du kommer til at bruge for mange penge? Eller at du lige pludselig ikke har mere på din opsparing?

Det kan være fristende at bruge alle pengene. Nu ved jeg jo ikke hvordan dine fremtidsplaner ser ud – og jeg ved heller ikke hvorfor dine forældre helst vil, at du ikke bruger for mange af dine penge. Men fx kan det at flytte hjemmefra være temmelig dyrt. Uden at jeg overhovedet ved det, er det måske noget, dine forældre har i tankerne.

Der er ikke så længe til, at du selv skal og kan være ansvarlig for din egen økonomi. Derfor tænker jeg, om I måske kan komme frem til en løsning, hvor du fx for en tid kan prøve at styre pengene selv?

Du kan måske prøve at lave et budget og snakke med dine forældre om, at du gerne vil vise, at du kan styre pengene helt selv.

Det kan også være, at en god snak kan gøre jer klogere på hinanden. Mon dine forældre fx kan fortælle mere om, hvorfor de helst ikke vil at du bruger for mange penge? Eller hvorfor de helst ikke vil, at du køber et VR-headset?

Og så håber jeg, at du måske også kan gøre dine forældre klogere på, hvorfor VR-headsettet betyder noget for dig og din hverdag.

Ligesom I måske også kan finde frem til nogle gode løsninger, så du fx kan få afprøvet at have ansvar for din egen økonomi, uden at dine forældre skal bekymre sig alt for meget.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat