Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

forældre har ik nok tid til deres børn

jeg syndes det er et stort problem blandt forældre at de ik har tid til deres børn

mor ligger sig bare ind på sofaen far ligger sig bare op i sin seng

jeg har ik selv problemet men det har mine venner men de tør ik selv at skrive ind til jer

så nu gør jeg det

jeg intifiser mig selv med en brødrister, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13 årige.

Du skriver at du synes det er et stort problem blandt forældre, at de ikke har tid til deres børn. Du har ikke selv det problem med dine forældre, men mange af dine venner har det. Hvor er det sejt og betænksomt af dig, at du skriver herind på deres vegne!

Vi herinde på BørneTelefonen er helt enige med dig i, at det er vigtigt, at forældre bruger tid sammen med deres børn. Det tror jeg faktisk også, at langt de fleste forældre synes – også selvom de nogle gange kan komme til at glemme det i hverdagens trummerum.

Alle mennesker har brug for nærvær, omsorg og kontakt til dem de har nær. Og når man er barn er det jo faktisk også sådan, at man har ret til det. Det er nemlig de voksnes ansvar, at deres børn trives og har det godt.

Alligevel kan det nogen gange være svært for forældre at se, hvis deres barn føler sig glemt eller overset. Derfor kan det være en god idé at fortælle dem det.

Måske kan du forslå dine venner, at skrive et brev til deres forældre? I brevet kan de skrive, at de godt kunne tænke sig mere tid sammen i hverdagen. De kan måske også forslå, hvad der kunne være rart at lave sammen.

Det kan være hårdt at se sine gode venner være kede af det. Alligevel vil det aldrig være dit ansvar at hjælpe dine venner med deres forældre. Derfor er det altid en god idé at fortælle om problemet til en voksen.

Hvis dine venner går på din skole, kan du måske overveje at fortælle om dine tanker til din lærer? Så kan din lærer tage problemet op i klassen eller til næste forældremøde.

Det kan også være, at det vil være rart for dig at tale med dine forældre om det. Måske har de nogle gode idéer til, hvordan man kan hjælpe dine venner? Det kan også være, at det bare vil være rart for dig, ikke at stå helt alene med din bekymring.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen på 116 111 – vi vil altid gerne hjælpe dig!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat