Angst og venner
Kære BørneTelefonen,
Jeg tror, at jeg har ret slem angst, som påvirker meget til dagligt.
Jeg har ikke en diagnose, da selv den proces, er noget som er meget svært for mig.
For at putte det lidt i perspektiv, så “kan jeg ikke”: Snakke i telefon med andre, har meget svært ved at tage til tandlæge eller læge og vil hellere blive ret syg og jeg har ikke gået i skole, i næsten 3 år.
Jeg har dage, hvor det påvirker min søvn, fordi at min angst “rumler” om aftenen og har svært ved at se min forlænget familie.
Jeg ignorere de flest dage, at skulle nogen steder og hvis jeg skal noget, så har jeg meget svært ved at tænke på andet, i flere uger op til.
Det fylder ret meget og har aldrig fået hjælp, fordi at jeg enten selv er stået af, eller fordi dem omkring mig, ikke vidste hvordan de skulle.
Til dagligt, så ser jeg ikke andre end min søster og forældre, til tider min bror, som egenligt er flyttet hjemmefra.
Jeg har kun 2 venner, som jeg stadig ser til tider, også selvom at det kun er 2-3 gange om året.
De kendte mig før min angst blev slemt og har derfor godt set, at jeg har det med at ignorere/flygte fra situationer. Jeg tror dog ikke, at de stadig rigtigt forstår – forståeligt nok.
Jeg har det kun lidt stramt med at se dem, fordi at jeg ved, at de kender mig, men de er nu ved at lave planer om, at vi skal mødes, med deres kærester.
Den ene af mine venner har ændret sig utroligt meget og kan næsten ikke rigtigt kende hende mere, hvilket i sig selv gør situationen lidt mere presset.
Udover det, så synes jeg også, at det er pressende fordi, at mine venner begge kommer til at kende alle undtagen hinandens kærester og jeg er bange for, at blive lidt af et tredje hjul.
Fordi at jeg heller ikke går i skole osv, så er det endnu et punkt, hvor jeg ikke har noget tilfælles med de andre – føler faktisk slet ikke, at jeg har noget at snakke med nogen af dem.
Min normale reaktion ville være, at flygte fra situationen – sige at jeg er syg, eller ikke kan den dag.
Dog så kender de mig alligevel godt nok til at vide, at der er en god chance for, at de ved jeg lyver.
Jeg har ikke lyst til at skuffe dem, men sådan nogle situationer her, er bare noget af det værste for mig og selvom at det ville være en god udfordring, så ved jeg bare ikke, om det er for meget for hurtigt.
Lige pt, så ser det ud til, at det først er en gang i januar, så det kan altid ændre sig, men det tvivler jeg dog lidt, at det faktisk kommer til.
Jeg håber det giver bare lidt mening og at du kan hjælpe.
Tak på forhånd.