Kære 17-årige dreng,
Hvor er jeg glad for at du skriver herind. Det er rigtig sejt, at du rækker ud og spørg om hjælp.
Du skriver, at du startede i en 10. klasse, som var helt ny. Det lyder som et svært fællesskab at bryde igennem.
Du skriver, at du nu undgår samtaler med fremmede og endda også dine bedste venner, da du oplever at svede, stamme og ikke har noget at tale om.
Du oplever, at det har taget overhånd. Tidligere har du ikke oplevet at være akavet og stille, og det lyder som om, at du nu er bekymret for, at du har ændret dig. Måske er du endda bekymret for, at du ikke kan blive den samme igen. Har jeg mon tolket det rigtigt?
Dit brev fortæller mig, at du er god til at lytte til dig selv. Du har allerede taget første skridt, ved at skrive herind.
Mange har det som dig
Jeg får lyst til at fortælle dig, at det bestemt ikke er unormalt at unge mennesker i din alder, føler sig utrygge og utilpas i sociale sammenhænge.
Vi mennesker er sociale væsner og har brug for andre omkring os, som vi føler os godt tilpas med. Det er derfor naturligt at vi søger andre folk og gerne vil være en del af flokken. Når det føles utrygt, påvirker det os derfor også helt selvfølgeligt.
Måske er det også derfor, at vi får rigtig mange breve fra børn og unge, som er forvirrede og i tvivl om, hvorfor de har svært ved at tale med andre lige pludselig.
Social angst/fobi
Angsten eller frygten for sociale interaktioner er sjældent noget, der kommer med fuld kraft på en gang. Det vokser sig tit større og større i den tid, hvor man går alene med det.
Det lyder som om, at dit klasseskift har startet en frygt hos dig, som ikke tidligere har været der. Du beskriver, at det startede som et besvær med at starte samtaler, men siden da er det bare vokset.
Det passer sådan set meget godt på, hvordan social frygt har det med at udvikle sig. Jo flere oplevelser man har med at gå i stå eller blive stille, jo sværere kan det føles, når man skal prøve igen.
Forestil dig, at sociale interaktioner er som at jonglere. Du var måske vant til at jonglere med et bestemt type bolde i din gamle klasse og du kendte dem rigtig godt. Derfor var du også tryg ved, at du kunne jonglere.
Nu, forestil dig pludselig at skifte til at jonglere med noget helt nyt, måske flamingoer i stedet for de velkendte bolde.
Det, der engang føltes som en leg, bliver pludselig en udfordrende opgave, fordi du ikke er vant til det. Her tænker jeg på alle de nye mennesker og sociale ’regler’, der kan opstå i en ny klasse.
Det er selvfølgelig svært at lære at jonglere med nye ting (særligt flamingoer). Og bliver man ved med at tabe flamingoerne på gulvet, kan man til sidst blive helt i tvivl om man overhovedet kan finde ud af jonglere mere.
Hvis vi føler, at vi ikke lever op til de sociale ‘regler’, kan det få os til at føle os usikre og nervøse. Det er som om, vi er bange for ikke at gøre det godt nok, og det kan gøre, at vi ikke føler os så godt tilpas med os selv.
Men det er ikke umuligt at ændre på! Lad os sammen se på nogle muligheder:
Angsten bliver mindre, når man taler om den
Fordi du beskriver, at det har taget overhånd, er det en god idé at finde nogle voksne, der er eksperter i at hjælpe. De kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor du føler dig sådan, og lære dig nogle tricks til at tage styringen over din forbi.
At få sagt højt, hvordan man har det eller hvad det er, som gør en nervøs, kan godt lette de følelser, som man bærer rundt på alene.
Jeg tænker, at det er en god idé, hvis du taler med en voksen, som du kender godt. Kunne du have mod på det?
Det kunne eventuelt være en af dine forældre. Hvordan ville du have det med det?
Måske en af dem, kan genkende følelsen af, at man føler sig akavet, når man løber tør for emner at tale om eller bliver utilpas, når man skal tale med nye mennesker.
Dine forældre kan måske også hjælpe dig med at få søge professionel hjælp fra en psykolog eller læge, hvis du har mod på det. Professionel hjælp som terapi kan være meget hjælpsomt. Det fortæller andre unge til os.
Hvis du helst ikke vil indblande dine forældre, kan du også selv kontakte din læge. Nummeret står på dit gule sundhedskort.
Hvad kan du ellers prøve af?
Afslapningsøvelser og Vejrtrækningsteknikker:
Du kan se om du kan gøre afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker til en del af din dagligdag. Øvelserne kan berolige nervesystemet og give ro. Måske også for dig?
Du kan finde gode øvelser her.
Søvn er vigtigt!
Prioriter tilstrækkelig søvn, da manglende søvn kan forværre angstniveauet. Måske kender du det? Når vi er trætte, bliver vi nogle gange mere triste og bekymrede.
Kan du søge trygge fællesskaber?
Vi går alle igennem svære perioder, hvor man arbejder hårdt på at passe ind. Men det er vigtigt at man holder fast i, hvad man selv synes er sjovt eller er sjovt at lave.
Måske du har nogle interesser, som du ikke dyrker så meget mere, men som du måske kunne have mod på at starte op igen?
Det handler om at lave små mål for dig selv. Start med noget, der ikke er alt for skræmmende, og se om du kan blive gradvist modigere. Det kan være en måde at finde ro i at jonglerer igen.
Jeg tror på, at det kan ændre sig!
Jeg kan godt forstå, du føler dig usikker på din fremtid, men jeg tror og håber på, at du vil tage imod nogle af mine råd, så du kan finde troen på dig selv igen.
Jeg har nemlig ret meget tillid til at en så reflekteret fyr som dig har en masse gode redskaber allerede. Prøv om du kan se dig selv med mine øjne om end bare et sekund.
Jeg ved fra så mange andre, der skriver til os, at nye klasser kan bringe de fleste helt ud af kurs. Det kan starte en lavine af hårde tanker, man siger til sig selv og som kan være svære at styre.
De fleste oplever perioder, hvor alt føles mere akavet, og hvor de mister troen på sig selv. Men hvis man formår at vende skuden og få den hjælp man har brug for, kan man komme ud af det med meget styrke og stor tillid til sig selv.
Når du allerede kan mærke, at du har brug for støtte og gode råd, så tror jeg også, du har modet til at tage det næste skridt. Få sagt det højt, så du ikke skal gå rundt med dine bekymringer alene!
Jeg håber mit brev kan hjælpe dig videre. Du er velkommen til at skrive igen eller ringe til os på 116 111.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen
