Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

spilttet

hej

jeg håber det er ok jeg skriver selvom jeg er 22 år.

jeg hedder k. jeg sider her og græder igen igen..

kort om mig

har boet i plejefamilie/aflastiningfamilie/opholdssted siden 4-7års alderen og til dec 2014pga vold, alkohold, stoffer

jeg er virkelig ulykkelig jeg har ikke set min mor i snart et år nu..

sidst jeg så hende var til min fars begravelse for et år siden 

jeg har snakket et par enkelte gange i tlf, men jeg spøger hele tiden om jeg må besøge hende for savner hende jo, men hun siger hele tiden hun ik kan eller ikke har tid,

føler hun ikke elsker mig, og nu jeg begyndt og få den følelse jeg ikke elsker min mor og når folk snakker om deres mødre eller fædre gør det ondt, og hvis de snakker om min mor siger -jeg at jeg ingen mor har eller siger -har jeg en mor, hvem er det?

det gør mig så ked af det ved ikke hvem jeg skal snakke om tingene for prøver og forklare det til min familie men ingen vil tage mig seriøst og hvis jeg prøver og kontakte dem tager de den aldrig,

kender ingen jeg kan betro mig til, nu ved jeg ikke hvem i/du er jeg sider og skrive tingene til men det med og komme ud med det gør ondt og nærmest og skulle svine min mor og familie er ikke sjovt

det er faktisk første gang jeg kommer ud med det her jeg har på hjertet, for ved ikke hvor jeg skulle starte.

håber i kan prøve og få det ægte smil frem i mig igen og ku tænke posetivt, og give måske nogle råd til og kunne få det her løst

for er bange for og sige noget forkert som gør min familie ikke vil mig mere 🙁

Pige, 22 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære K

Tak for dit brev. Det er helt ok, at du skriver, når du er 22 år. Du har været igennem rigtig meget, og dit brev og fortælling om dig selv har gjort stort indtryk på mig. Det har gjort stort indtryk på mig, når du skriver, at dit brev er første gang, du er kommet ud med det, du har på hjertet. Jeg tænker, at det må have været en rigtig stor beslutning for dig at skrive til Brevkassen, og at det sikkert har været noget, du har skullet tage dig mod til. Jeg er rigtig glad for, at du havde alt det mod, der skulle til for at skrive. Jeg vil meget gerne forsøge at give dig nogle råd til, hvordan du måske kan få det her løst. Og jeg vil forsøge at gøre mit til, at når du har læst dette svar, forhåbentlig er kommet lidt tættere på at kunne få det ægte smil frem igen og at du kan tænke lidt mere positivt omkring din situation, og måske endda have fået nogle ideer til, hvad du kan prøve at gøre.

Du skriver i brevet, at du ikke har set din mor siden din fars begravelse for snart et år siden. Og du har endda forsøgt at tage initiativ til, at I skulle ses, da du et par enkelte gange har spurgt hende, om du må komme og besøge hende. Og når din mor svarer, at hun ikke kan eller ikke har tid, er det naturligt, at du kan komme til at føle, at hun ikke elsker dig - og at du derfor kan finde på at sige, at du ikke har nogen mor.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er rigtig ked af at høre, at du har mistet din far. Det er utrolig hårdt at miste en forælder i så ung en alder, og det kan sætte gang i rigtig mange svære tanker og følelser. Jeg kan derfor godt forstå, at det må have været svært for dig ikke at have set din mor efter begravelsen. Jeg forestiller mig nemlig, at du kan have haft særlig meget brug for din mor i tiden efter din fars død? Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan dig og din mor tidligere har haft det med hinanden. Men måske kunne der findes andre forklaringer til, at din mor svarer at hun ikke har tid? Måske er der nogle hændelser i historien med vold, alkohol og stoffer, som stadig gør det svært for din mor? Måske har din mor svært ved at vænne sig til tanken med, at du har boet i plejefamilie, aflastningsfamilie og opholdssted siden du var lille? Måske har din mor dårlig samvittighed over det, der er sket? Måske er din mor i tvivl om, hvordan hun bedst støtter op omkring dig og bedst danner en relation til dig her i dit voksenliv?

Den nemme løsning burde jo være at være sammen med dig og finde ud af det. Men måske er dette i øjeblikket for svært for din mor? For helt grundlæggende tror jeg på, at din mor elsker dig – men at hun måske bare har svært ved at vise dig det.

Du skriver, at du har prøvet at forklare det her til din familie, men at du oplever, at ingen tager dig seriøs. Samtidig fortæller du, at du er bange for at sige noget forkert, som gør, at din familie ikke vil dig mere. Her tænker jeg, at du i dit brev er ret god til at beskrive din situation og sætte ord på dine følelser. I brevet synes jeg, at du beskriver din mor og familie med respekt og nøjes med at beskrive, hvad der er svært for dig. Hvis du kunne have lyst til og mod på at forklare din situation til en fra din familie, kunne du måske overveje at sende et brev?

Det kunne enten være det brev, du har sendt til Brevkassen eller et nyt brev, du skriver. Nogle gange kan det være nemmere at få fortalt, hvad man føler - på skrift, da der er mere tid til at overveje ordene og formuleringerne, inden brevet sendes af sted. Samtidig giver et brev dig en mulighed for at kontrollere, hvornår modtageren får brevet, og modtageren får tid til at overveje sin reaktion. Til sidst i brevet vil du også kunne fortælle modtageren, hvordan du ønsker, at han/hun skal reagere. Skal I snakke sammen om indholdet i brevet? Hvor og hvornår skal I mødes? Hvis du synes om, ideen med at sende et brev, men derimod ikke ønsker at sende brevet til nogen fra din familie, kan du overveje at sende det til en god ven/veninde? Måske en fra opholdsstedet, du stadig har kontakt med?

Den mest oplagte, du kunne overveje at sende et brev til, er måske din mor. Her kunne du måske overveje de andre grunde, jeg kom med til, hvorfor din mor er afvisende. Nogle af disse grunde kunne du beskrive i brevet som mulige forklaringer på din mors reaktioner. I brevet kunne du måske skrive, at du ønsker, at I starter forfra, og at du gerne vil have, at hun skal være en del af resten af dit liv? Og så kunne du beskrive, hvordan første gang I skulle mødes igen kunne foregå. Måske kunne I mødes og tage på en café sammen? Her ville der være mulighed for, at I kunne få snakket lidt, og samtidig ville det være helt okay med nogle pauser, hvor I kigger på de andre på caféen.

Jeg sender dig her et par råd, som måske kan hjælpe dig lidt på vej, hvis du beslutter dig for at at skrive et brev:

 

Jeg håber, at du har kunnet få noget ud af mine ideer til, hvad du kan gøre. Jeg tror og håber på, at du har det, der skal til for at få det til at lykkes for dig at få et godt forhold til din mor. Hvis du har lyst til at skrive et brev til din mor eller en anden, og har brug for hjælp og flere ideer til, hvad du kan skrive, er du velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116 111 eller kontakte os via chat eller på SMS. Det samme kan du selvfølgelig gøre, hvis du har brug for andre ideer til, hvad du kan gøre.

Kærlig hilsen BørneTelefonen
 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat