Brev

Problem pædagoer

Jeg er en pige på 15 år .

og jeg har været anbragt siden 2007 og er efterhånden ved og blive rigtig træt af at de arlig lytter eller forstår hvad jeg siger ..

jeg ville bare ganre have at de forstår hvad jeg mener og at de lytter til hvad jeg siger det er jo trods alt mit liv og ikke deres og jeg føgler at de hele tiden bestemmer hvordan jeg skal klæ og opføre mig og det er rigtig træsl når man inderst inde bare ville være sig selv..

Jeg har haft skravet og ringet herind til og har fådet en super søard besider som også hjælper meget men dsv er det ikke nok til at de voksne lytter til mig ..

inderst inde ville jeg bare garne flytte hjem igen hjem til min mor hvor jeg virkelig føler at jeg høre til ..

Min mor hog mig begyndte og få problemer med og være sammen efter min far gik bort også gik det galt jeg begyndte og blive mobbet i skolen og jeg tog meget på og endte med og blive ret tyg og det er jeg stadigvæk den dag i dag men kæmper for og tabe mig hele tiden ..

Og nu hvor min mor har fundet en ny mand som hun holder meget af og har valgt og få et barn med og senere blive gift som de er idag syntes jeg hun er blivet mere SIG selv igen og derfor syntes jeg hun og jeg fortjener en chance for og bevisse At VI godt kan klare og være sammen som en normal familie

men både min lillebror og mig er anbragt og ingen af os bor hjemme min to årige lillebror bor i pjelefamilie og jeg på instiotion

og jeg er ikke så god i skolen på grund af fortiden men kæmper for og nå miit normale niveu . og jeg ønsker brædene og få lov og flytte hjem og give min mor en chance for og bevisse at hun sgu godt kan ..

Men hvordan får jeg komuen til og forstå det og lytte til mig ?…

Kærlgst den desperarete

Pige, 15 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Hvor er du bare god til at forklare, hvor vigtigt det er for dig at få lov til at være dig selv. Det er en helt rimelig ting at ønske sig, og det gør vi nok alle sammen. Jeg kan også godt forstå, det er vigtigt for dig, at de voksne lytter til dig og forstår dig, men jeg kan godt se ud fra dit brev, at det ikke er helt sådan, du oplever det.

Det kan være rigtig svært at blive enig med de voksne om, hvordan man skal klæde sig - uanset om man bor hjemme eller ude. Der er nok perioder, hvor man har behov for at prøve ting af, som de voksne kan have svært ved at forstå... Det er jo ikke sådan, at dine pædagoger kan bestemme lige præcis, hvad du skal have på, men måske er der nogle regler på stedet? Jeg kan ikke helt gennemskue, om det handler om en bestemt måde at klæde sig, eller om det handler om hvad du gerne vil købe af tøj, og hvad det f.eks. koster...har du mon talt med din kontaktpædagog om det? Men uanset hvad så tænker jeg, at det ville være godt, hvis I kunne få snakket lidt mere om det, så I forstår hinanden bedre. Det vender jeg tilbage til.

Jeg tror, du deler dit brændende ønske om at flytte hjem til din mor med de fleste børn og unge, der ikke bor hos deres forældre. Jeg kan tydeligt fornemme din kærlighed og omsorg for din mor gennem dit brev, og jeg er meget rørt over din evne til at mærke, at din mor nu har det bedre og er ved at blive sig selv igen. Når du har så klar en følelse af, at I godt vil kunne klare jer og være sammen som en normal familie, kan jeg godt forstå, du brændende ønsker at flytte hjem og give din mor en chance for at bevise, at hun godt kan klare det. Jeg tror, det er vigtigt at bevare det håb og at blive ved at kæmpe, som du gør.

Måske vi det gøre det lettere for dig at forstå, hvad der står i vejen for, at I kan få lov at prøve at fungere som en normal familie, hvis du kunne snakke med din socialrådgiver og få lov at spørge lidt mere ind til, hvad kommunen tænker om din mors evner og overskud til at klare det hele lige nu... Det er ikke sikkert, at de har fortalt dig om, hvad der gør, at du ikke kan flytte hjem lige nu..?

Din lillebror bor heller ikke hjemme hos din mor, så det kan godt lyde som om, hun har haft en hård tid og har brug for mere hjælp til at komme på benene igen. Men alt det er jo kun noget, jeg kan gætte om... Jeg tænker i hvert fald, at måske kunne det være rart for dig at få lidt mere at vide, så du forstår lidt mere af, hvad der er af fremtidsplaner osv.

Og her tænker jeg, at din bisidder kan hjælpe dig. Hvis du fortæller din bisidder de ting, du har fortalt her i brevet (måske skal du bare vise hende brevet, for det er super godt skrevet), så kan hun sørge for, at I sammen kan snakke med den sagsbehandler i kommunen, som du kender.

En anden ting, jeg tænker, at din bisidder kan hjælpe dig med, er at få snakket med sagsbehandleren om, at du ikke føler dig lyttet til af pædagogerne på dit bosted. Det kan sagsbehandleren nemlig gå videre med, så de får det at vide, og så I forhåbentlig kan finde frem til en måde, hvor de kan forstå og respektere dig mere. Så forklar hende det, du har forklaret her i brevet omkring din påklædning, og prøv at snakke med hende om, hvordan du godt kunne tænke dig, det skulle være. Så kan hun hjælpe med at forklare det for dig.

Så mit forslag er, at du skriver eller ringer til din bisidder og fortæller, at du gerne vil have hjælp igen. Jeg er sikker på, at hun gerne vil prøve at hjælpe med de ting, jeg har skrevet ovenfor.

Rigtig meget held og lykke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen