Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Problem

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tak for dit brev. Godt at du har skrevet, og flot at du har haft mod til at bede om hjælp.

Du skriver, at du har tænkt på en anden plejefamilie, og jeg tænker, at det nok er ret normalt at man kan ønske sig det ind imellem. Mange unge, som ikke bor i plejefamilie, kunne også godt tænke sig at skifte deres familie ud ind imellem. Du er i tvivl, om du skal prøve at løse det med din plejemor først, og det tænker jeg kunne være en god ide at prøve. Din overvejelse viser en stor modenhed og en vilje til at løse tingene, og den styrke kan du bruge på mange områder, tænker jeg.
Lige som alle andre teenagere sker en masse med dig både fysisk og psykisk. Dine hormoner bobler, og dit humør kan gå fra at være rigtig glad til at være super ked af det. Det er helt normalt at have det sådan.

Det er også helt normalt at blive nysgerrig på alkohol og have svært ved at forstå hjemkomsttider osv. Men det betyder ikke, at ens forældre eller plejeforældre bare skal give slip, og at man selv må bestemme. Jeg tænker, at det er svært for begge parter. Du vil gerne have lidt mere lov, og dine plejeforældre vil - som andre forældre - gerne passe godt på dig, og det gør de måske bedst ved at bestemme alt, som du beskriver.

Mit råd til dig er, at du snakker med dine plejeforældre en dag, hvor der ikke har været en konflikt og fortæller dem, hvad du føler og gerne vil have lov til. Det betyder måske ikke, at du får lov til det hele, men I kan måske snakke jer frem til en løsning, som begge parter kan leve med. Det er vigtigt, du fortæller dem, hvad du føler, for at de kan samarbejde med dig. Det kan være en svær tid, som du oplever lige nu, men jeg tænker, jo flere ønsker om hvordan familien skal fungere fra begge sidder, og at begge parter er med på at gå på kompromis, kan være med til at gøre teenage tiden lettere. Det kan nemlig være en rigtig sjov tid, hvor ens forældre ikke er modarbejdende hele tiden.

Jeg ved godt, det kan være svært at tage hul på sådan en snak, og du måske er træt af al den snak, men jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få snakket med dine plejeforældre. Du kan evt. skrive ned i punkter, hvad det er, du gerne vil have, de skal forstå. Det kan nogle gange være en hjælp for at kunne holde fokus, når man skal snakke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat