Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Plejfamilie

Hej.
Jeg hedder T…………..og jeg har et problem med at sove hjemme hos min plejefamilie. Der sker meget i øjeblikket og min mor ser jeg ikke så tit og heller ikke min far. Når jeg er os min mor fortæller hun hele tiden om hvor dumme og onde min plejefamilie er og hvad de har gjort osv. og jeg har svært ved at sige fra over for hende og det har virkelig givet konsekvenser.

Jeg siger ja og giver ret i alt det min mor siger om min plejefamilie fordi at jeg ikke kan sige fra over for min mor og så har min mor så skrevet op til min kommune om at min plejefamilie ikke behandler mig ordenligt osv. Så har jeg så sagt noget til kommunen, og det var det jeg virkelig mente om min plejefamilie. At de er rigtig søde mod mig og sådan.

men det har så ændret sig lidt fordi for to uger siden skulle jeg hjem til min mor og inden den weekend kunne jeg overhovedet ikke kunnet sove. Nu er jeg bange for at sove hjemme hos min plejefamilie. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan. Men én ting er sikkert: Jeg vil ikke hjem at bo hos min min mor. Jeg vil gerne blive hos min plejefamilie fordi det er der jeg har det bedst.

Men fordi at jeg har givet min mor ret i alt det hun har sagt om min plejefamilie skal jeg måske hjem at bo hos min mor. Lige præcis det jeg ikke vil. Mine plejeforældre siger bare at jeg selv har ryddet mig ud i det her med min mor og så må jeg bare tage imod om jeg skal flytte hjem eller ej. De sige også at det kan være at det ikke er så slemt at flytte hjem til min mor, men det tror jeg lidt at det er slemt fordi at min mor tager piller hver dag for ikke at blive syg, og min papfar har for højt blodtryk så han skal også tage piller.

Hvad skal jeg gøre for jeg tænker hele tiden på alt det her oppe i skolen og så kan jeg ikke koncentrer mig. Det værste af det hele er at én af mine bedste venner skal på en instutition. Øv øv. Det tænker jeg også hele tiden på. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen riste pige

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære T.,

Jeg kan sørme godt forstå, at du har svært ved at koncentrere dig om skolearbejde og andre ting, når du står i denne situation. Sikke nogle store beslutninger og samtaler du bliver inddraget i som 11-årig.

Jeg tror, der er mange børn, som bor i plejefamilier, der synes, det er svært at svare, når ens mor eller far spørger om plejefamilien, og modsat når plejefamilien spørger om nogen ting ved ens forældre. Man kan måske nogle gange føle, at man lidt svigter den, man siger noget dårligt om. Samtidig vil man gerne gøre den glad, som man snakker med lige der. Og så kan man få sagt ja til noget, man måske ikke helt mener..

Det kan også være, som du beskriver det, at ens mor eller plejeforældre kan være svære at snakke med, hvis man ikke er enig i det de siger.. Men kære du, sådan nogle situationer burde du slet ikke stå i som 11-årig. Det er situationer, der kan være rigtig svære, selv når man er voksen og måske synes både dine forældre og plejeforældre også at det er svært? Jeg kender ikke din mor, men der er nogle forældre, som er så kede af at de ikke selv kan have deres barn boende hjemme, at de kan blive lidt misundelige og dermed lidt vrede på de plejeforældre, som så har deres barn boende. Inderst inde ved de måske godt at det er det bedste for deres barn, men savnet til barnet kan gøre at det er følelserne som kommer til at bestemme, hvad der bliver sagt højt om plejeforældrene.. 

Det er rigtig dejligt at høre, at du for det meste er glad for dine plejeforældre og gerne vil blive boende der. Jeg kan godt forstå, hvis du blev ked af, da din plejemor sagde, at du bare må acceptere den beslutning der kommer ligemeget hvad det er, fordi du selv har rodet dig ud i det. Det kan godt være, at du er kommet til at sige ja til din mor på et forkert tidspunkt, men du er 11 år og de er voksne, som har sagt ja til at hjælpe dig og tage ansvar for dig. 

Jeg tænker, om det kunne være et forsøg værd at tale med dine plejeforældre om det igen? Du kan måske skrive et brev til dem, hvor du fortæller, hvordan du har det og at hele denne situation påvirker dig rigtig meget. Og hvis du kan, så måske fortælle dem hvordan du godt kunne tænke dig, at de skal hjælpe og støtte dig.

Når man bor i plejefamilie, er der en plejefamiliekonsulent tilknyttet, som skal komme på besøg og tale med dig og plejefamilien om, hvordan det går. Jeg tænker, at det er den person, du mener, når du siger kommunen? Det kunne måske også være en mulighed at tale med hende igen? Enten ved at du selv kontakter hende eller beder din plejeforældre om hjælp til det og fortæller hende om hvad der er sket? Du kan måske vise hende dit brev til BørneBrevkassen, hvor du så fint beskriver din situation..

Du har faktisk mulighed for at få en børnebisidder her fra Børns Vilkår, som kan hjælpe dig med at kontakte dem fra kommunen og som i det hele taget kan støtte dig og sørge for, at der bliver lyttet til dine ønsker om, hvor du gerne vil bo. Du kan læse mere om, hvad en bisidder er her >> eller du kan ringe til BørneTelefonen på 116 111 og snakke med en af de søde rådgivere, som kan fortælle dig lidt mere og eventuelt sørge for, at du får kontakt med en bisidder, hvis det er noget, du har lyst til at prøve.

Og så er det da rigtig ærgerligt, at din veninde oveni alt det andet står og skal på institution, øv! Det kan jeg godt forstå, at du tænker meget over. Forhåbentlig kan I holde kontakten via telefon eller computer?

Mange hilsner fra
BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat