Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Opholdssted

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 16-årige pige

Jeg kan virkelig godt forstå du er frustreret og vred. Det er et barskt liv med ind og ud af opholdssted og familiepleje og så hjem igen. Det ville tage pusten fra de fleste at rykke så meget rundt, som du har gjort.

På BørneTelefonen hører vi fra mange børn og unge, der flytter så meget som du. Og vi hører tit fra dem, at vrede kommer til at fylde meget i deres liv.

Du fornemmer nu, at din mor snart ikke gider mere. Og det har du jo oplevet alt for mange gange i dit liv. Hvad årsagen end er til, at det er gået sådan hos jer, så er det under ingen omstændigheder din skyld! Du har aldrig haft eller skullet have ansvar for, at din mor kan passe på dig og beskytte dig. Det er hendes ansvar, og det har hun så haft brug for hjælp til igennem din opvækst.

Det har konsekvenser for dig med sådan et liv og opvækst. Jeg fornemmer, at den usikkerhed du lever med, er med til at gøre dig sur, stresset og voldsom.
Jeg tænker det er en naturlig reaktion på alle de skift, du lever med. Skift hvor du bliver smidt ud hjemmefra, når din mor ikke magter eller har muligheden for at løse jeres konflikter.

Vrede er en følelse, som kan være meget stærk og nogen gange helt overvældende. Hvis man oplever meget vrede, og at man kommer til at rette den vrede ud og blive voldsom, så kan man have brug for hjælp. Det er noget man kan blive bedre til at håndtere. Det er noget, du også kan bede kommunen om hjælp til.

Men vreden behøver ikke kun at være en dårlig ting. Der er også meget handlekraft i vreden. Og jeg tror, at det er den handlekraft du bruger, når du skriver herind og beder om hjælp. Kan du mon også se det?

Jeg synes du viser en styrke og en modenhed, når du skriver til os. Det er ikke alle i din situation, der magter det. Men det gør du, og det er så sejt! Det er det, jeg mener med, at vrede kan bruges som en styrke til at ændre på en situation eller bede om hjælp til det.

Det jeg vil foreslå dig, er at kontakte en af vores bisiddere hos Børns Vilkår.
De vil kunne hjælpe og vejlede dig og tage med på møder på kommunen.

Det er kommunenes ansvar at sørge for at du har det godt, uanset om du bor hjemme eller i en ungdomsbolig. Flere steder har kommunen også mulighed for at give dig en mentor eller støtteperson. En mentor der kan hjælpe dig i hverdagen og hjælpe dig med dit forhold til din mor.

Her kan du læse mere om vores bisiddere.

En bisidder vil kunne mødes med dig og fortælle dig om dine rettigheder. I kan mødes forskellige steder, fx på en café. Du behøver ikke fortælle din mor at I mødes og hun behøver ikke at give lov til det. En bisidder er din mulighed for at blive hørt og taget alvorligt.

Du er velkommen til at skrive igen eller ringe på 116111, hvis du får brug for mere støtte. Husk du er virkelig stærk, når du rækker ud efter hjælp!

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Anbragt Andre der hjælper

De Anbragtes Vilkår

Netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge
Læs mere

Ankestyrelsen

Er du fyldt 12 år, kan du klage over kommunens beslutning om dig.
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat